25. september 2021
22-årige Alberte Westergaard fra Ringsted Ungdomsforum er denne uges hovedperson i sommerserien »Mit hemmelige Ringsted«, som foregår på cykel på Oplevelsesstien. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

22-årige Alberte Westergaard fra Ringsted Ungdomsforum er denne uges hovedperson i sommerserien »Mit hemmelige Ringsted«, som foregår på cykel på Oplevelsesstien. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mit hemmelige Ringsted: På jernhesten ad Oplevelsesstien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Mit hemmelige Ringsted: På jernhesten ad Oplevelsesstien
Ringsted - 24. juli 2021 kl. 06:06
Af Alexander de Summer-Brason Welford

- Du ser klar ud, udbryder jeg ved synet af denne uges hovedperson i sommerserien »Mit hemmelige Ringsted«.

arrow Læs også: Mit hemmelige Ringsted: Arbejdsdagen begynder i toget mod København

- Jamen jeg tænkte, hvis jeg tog cyklen med, så kunne jeg jo lige så godt bare tage cykeltøjet på også, lyder det tilbage fra 22-årige Alberte Westergaard Lund, bestyrelsesmedlem i Ringsted Ungdomsforum (RUF), som sidder i venteposition på en bænk ved Ringsted Ro- og Kajakklub med sin mountainbike iklædt sort cykeltøj fra top til tå.

Selv er jeg noget mere hverdagsklædt og på racercykel.

Vi skal vel bare af sted så, siger jeg i et forsøg på at virke selvsikker forud for de bestræbelser, vi skal til at begive os ud i.

- Ja, lyder det uden betænkeligheder fra Alberte, som sadler op på jernhesten og cykler an ad Oplevelsesstien, som danner ramme for hendes hemmelige sted i kommunen.

Lidt idyllisk
- Det er jo et sted, jeg tror, mange kender, og holder af, siger hun, mens vi hjuler af sted langs Haraldsted Sø.

- Min far har noget med knæene, så en ven foreslog ham at begynde at cykle. Det gjorde han så og blev bidt af det. Han overtalte så mig til det også, og nu er der gået konkurrence i det, fortæller hun, der bruger Oplevelsesstien til at cykle på mountainbike:

- Når jeg er inde i perioder, hvor jeg arbejder meget, så er det bare helt vildt afstressende at komme herud på cykel, fordi der sker ikke så meget.

- Det er lidt idyllisk. Her kan godt være mange mennesker, men det er stadig helt vild roligt. Man kan gøre tingene i sit eget tempo herude. Og så skal man ikke så langt fra byen for at komme herud, hvilket er helt vild lækkert, fortsætter hun, mens jeg prøver at holde tempoet, fokusset og tage cykelinterviewet i stiv arm:

Det er lidt som at træde ind i eventyrland, pruster jeg om det kønt kuperede og frodige stisystem, der er svøbt ind i glitrende grønt og badende solskin til anledningen.

- Ja, der er et eller andet over det. Jeg har dog faktisk ikke været så god til at bruge det her sted særligt meget i år, men jeg vil rigtig gerne op på to-tre gange om ugen. Mit gennemsnit sidste år var fem gange om ugen, da jeg ikke havde så meget andet at lave under nedlukningen, siger Alberte, der upåvirket af terrænets mange bump og knolder hjuler videre.

- Hov, nu kommer der en ret voldsom stigning, varsler hun, mens jeg gearer gevaldigt ned i den lille klinge.

- Jeg glemmer bakkerne, når vi bare snakker. Der kommer flere, så er du advaret, skuer hun ned fra bakketoppen, hvor jeg møder hende en halv snes stønnelyde senere.

- Nu går det for resten op ad bakke her, og så går det ned ad bakke lige efter, hvor der kommer nogle broer, siger hun efter en kort og ellers fredfyldt stund på mere flat landskab med udsigt til søen og græssene får på markerne.

Uh, det er lidt bumpy her. Wubba. Uh. Uh. Oh, fuck. Den er stejl. Man får sgu da rigtig testet cykelbenene i dag, hva'. Ah.

Ringsted Ungdomsforum
Halvvejs igennem Oplevelsesstien når vi ind til Vrangeskov med sine mange krogede bøge, der agerer parasol for solen, hvor vi står af jernhestene og trækker dem resten af vejen rundt. Mest for min skyld, må jeg erkende, da hverken jeg eller min aluminiums hingst kan tåle mosten i skoven.

Nu har du så lige røbet lokationen for dit hemmelige Ringsted. Hvordan har du det med det?

- Det har jeg det faktisk meget godt med. Jeg synes jo, det er et fantastisk sted, som hjælper mig med at slappe af, og det vil jeg da gerne dele med folk. Det er skidesjovt herude, siger Alberte, mens vi runder det gamle traktørsted og fortsætter ad den tætbevoksede sti.

Alberte Westergaard Lund kender du måske ikke ved navn, men hendes indflydelse på by- og ungdomslivet i disse sommertider er nok ikke gået ubemærket hen hos de fleste. Hun er nemlig bestyrelsesmedlem på femte år i Ringsted Ungdomsforum (RUF), som blandt andet har til opgave at gøre det sjovere at være ung i Ringsted. Og det har Alberte netop været med til ved at være medarrangør på de ungdomskoncerter, der den seneste tid er spillet på Valdemarscenen ved Sct. Bendts Kirke og Torvet:

- Jeg er den eneste fra RUF, der er med inde over. De sidste par år har vi gerne ville indgå et samarbejde med kongrescentret om at lave en stor koncert for unge. I starten af 2020 var vi så klar til at offentliggøre det og sætte billetter til salg, men så blev alt jo lukket ned. Sidste sommer lavede man så en lignende scene, som den man har i år ved Torvet, hvor vi kun havde ét arrangement, så i år ville vi gerne være mere med inde over, så vi har blandt andet haft en koncert med lokale artister fra Ringsted. Så har vi holdt Aksglæde-koncert, som er noget meget dansk pop, og så kommer Barselona og spiller, fortæller Alberte, mens vi trasker og knaser i jordbunden.

- Det har virkelig været nervepirrende og meget spændende at være med til, føjer hun til og indskyder:

- Jeg føler, at man i Ringsted kommer til tiden, men det er i sidste øjeblik. Vi stod der ved døren til den første ungdomskoncert, som åbner en time før, hvor der bare ikke var kommet nogen endnu, og tænkte: 'Åh nej'. Men vi har heldigvis været omkring 100 til 150 mennesker til de sidste to arrangementer, så det er jeg meget glad og tilfreds med.

Frygt ikke Ringsted
Alberte mener, at ungdomslivet i Ringsted dør ud, når man er fyldt 18 år.

- Man skal næsten være medlem af en idrætsforening eller lignende, hvis man skal lave noget som ung over 18 år i Ringsted. Det er også derfor, jeg er meget glad for at være med i RUF, hvor vi prøver at hjælpe med at få lidt mere ungdomsliv tilbage i byen, uddyber hun.

Ringsted Ungdomsforum består i skrivende stund af fire aktive medlemmer. Og det tal er for lavt, hvis man spørger Alberte:

- Jeg ser jo gerne, at vi i hvert fald kommer op på 15 aktive medlemmer, som kommer fast. Det kunne være fedt.

- Jeg har i hvert fald planer om at lave en større skolekampagne med 8.-9. klasserne og gymnasierne for at tiltrække flere, fordi vi, som er i det, er jo alle sammen nogenlunde lige gamle, så vi laver meget de samme ting, så på den måde kunne det også være sjovt at få nogle friske inputs fra nye unge. Vores målgruppe er de 15- til 25-årige, hvor vi nok for det meste rammer de 19-årige og så opefter, så vi skal lige have de sidste med, fortsætter hun.

Hvorfor skal man blive i Ringsted som ung. Er der ikke flere udfoldelsesmuligheder i storbyen?

- Jeg synes jo, at Ringsted er en dejlig by. Man behøver ikke at frygte, at man misser noget ved ikke at bo i København, fordi man kan komme dertil så hurtigt. Jeg føler, man har flere muligheder for at udforske sig selv lidt mere her, fordi man for eksempel har naturen her, hvor man kan sove i shelter og så videre, siger hun, idet vi apropos runder én af Vrangeskovs shelterpladser, som i øvrigt er frit tilgængelig uden booking.

- Jeg synes i hvert fald, jeg har udviklet mig meget som ungt menneske ved at blive boende i Ringsted, fortsætter hun.

Kunne du på sigt overveje at flytte fra Ringsted?

- Hvis det var det, der på sigt ville være lettest for mig i forhold til det, jeg lavede, så kunne jeg da godt overveje det, men jeg vil nok prøve at pendle først, lyder det lokalpatriotisk fra Alberte, inden vi atter sadler op på vores tohjulede, hvor Oplevelsesstien møder Roskildevej, mens jeg sætter kurs mod næste uges udgave af »Mit hemmelige Ringsted.«

Vi læses ved.

arrow Mit hemmelige Ringsted: Lidt ligesom på en højskole
11. juli 2021 kl. 11:22 Opdateret: kl. 09:18
arrow Mit hemmelige Ringsted: Tilbage til barndommens gade
04. juli 2021 kl. 12:10 Opdateret: kl. 15:52
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk