21. oktober 2021
Foruden cyklen i Ringsted har Svend Aage Madsen også en cykel i København til det sidste stykke ind til arbejdspladsen.
gallery icon

Se billedserie

Foruden cyklen i Ringsted har Svend Aage Madsen også en cykel i København til det sidste stykke ind til arbejdspladsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mit hemmelige Ringsted: Arbejdsdagen begynder i toget mod København

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Mit hemmelige Ringsted: Arbejdsdagen begynder i toget mod København
Ringsted - 18. juli 2021 kl. 06:09
Af Alexander de Summer-Brason Welford

»Vis hensyn til dine medpassagerer, når du stiger ind og ud af toget. Så kan vi alle sammen få en behagelig rejse,« lyder det ud af højtaleranlægget, der råber om kap med togene, der flyder i en lind strøm.

arrow Læs også: Mit hemmelige Ringsted: På jernhesten ad Oplevelsesstien

- Jeg vidste jo ikke helt, hvad du mente med "hemmelige sted", så jeg tænkte, at jeg skulle vælge et sted, som betød noget for mig, indleder psykolog Svend Aage Madsen, som jeg møder ved cykelskuret på Ringsted Station.

- I godt og vel ti år har jeg parkeret min cykel ved skuret her. Jeg har cyklet herind fra Ørslevvester, hvor jeg bor med min kone, og så taget toget til København, hvor jeg arbejder. Det har simpelthen været stedet for mig, siden vi flyttede hertil. Og der er aldrig nogen, der har rørt ved min cykel, smiler Svend Aage og slår en karakteristisk latter op - én af mange, vil du erfare på din videre færd gennem artiklen.

- Nu er jeg jo så blevet 70, så nu tager jeg bilen herind i stedet, bemærker han, som har udskiftet psykolog-kitlen med sommerferieuniformen, og leder an i retning mod stationens perroner.

Mænds Sundhed
- Jeg er forskningsleder ansat på Rigshospitalet. Jeg har så et kontor i den del, der hedder Forum for Mænds Sundhed, som handler om alle mulige aspekter af mænds sundhed. Mit udgangspunkt var umiddelbart alt det, der handler om fødselsdepressioner, men nu er det mænd og det psykiske, som fylder rigtig meget, fortæller Svend Aage, mens vi spankulerer langs perron 1 og ned ad trapperne til de øvrige perroner, der indtages af en masse rygsæk- og kuffertrejsende på vej på skinner på sommertogt i kongeriget.

- Da jeg i sin tid var ved at være færdig med min Ph.d.-afhandling om fødselsdepressioner, da jeg arbejdede i Rødovre Kommune, så mødte jeg en mand, der havde det på samme måde som kvinder, og så tænkte jeg, at det kunne være interessant at kigge på fædre, og så kom jeg ind på Rigshospitalet, hvor jeg sagde, at jeg ville lave noget om fædre. Der fandt jeg ud af alt muligt generelt om mænds sundhed, fortsætter Svend Aage op ad trapperne til perron 5 mod København:

- Tilfældigvis blev jeg inviteret til en stor kongres i Wien, som handlede om mænds sundhed, hvor det viste sig, at jeg var den eneste dansker iblandt. Alle andre lande havde et fokusområde om mænds sundhed. Der tænkte jeg, at det måtte vi også have i Danmark. Da jeg kom hjem derfra, lavede vi Selskabet for Mænds Sundhed, som vi lige siden 2003 har arbejdet med. Nu er vi på Finansloven, så det er i den grad blevet til noget, men det handler jo også om halvdelen af befolkningen.

- Nå, men her står jeg jo så normalt, og venter på et tog, indskyder han fra toppen af trapperne på perron 5.

Arbejdet starter i toget
Livet som pendler ændrede sig markant for Svend Aage, da han flyttede til Ringsted Kommune for små 12 år siden:

- Indtil da cyklede jeg fra mit gamle hjem i Albertslund til Rigshospitalet, som tog en times tid hver vej. Da jeg kom hertil og begyndte at pendle med toget, så startede arbejdsdagen jo, fordi så kunne jeg sidde med min iPad eller bærbar og arbejde. Jeg har altid brugt tiden i toget på at besvare mails og gøre klar til dagen, hvilket har været fantastisk vigtigt, betoner han:

- Da vi flyttede herud, sagde jeg til mig selv, at jeg simpelthen ikke gad at sidde i bilkø på motor- og landeveje. Indimellem kan man blive nødt til at køre, men jeg synes bare, det er så spild af tid, mens det her med at kunne sidde i toget og arbejde og sidde godt og afslappet er helt vildt vigtigt, råber Svend Aage nærmest i kap med et tog i forbifarten.

Hvad er ulemperne ved at være pendler, som du ser det?

- Der går jo tid med det, konstaterer han prompte:

- Men det afgørende for mig er at udnytte tiden, mens jeg pendler. Da jeg gik på gymnasiet, der pendlede jeg fra Jyderup til Kalundborg Gymnasium, og der nåede jeg stort set at lave alle mine lektier i toget frem og tilbage. Måske var det allerede der, jeg vænnede mig til, at den transporttid skal bare udnyttes. Så kan man slappe af, når man kommer hjem, tilføjer han, mens toget mod København lander på perronen.

Nu har du så lige røbet lokationen for dit hemmelige Ringsted. Hvordan har du det med det?

- Det har jeg det godt med, fordi jeg synes, det er en fed-fed ting ved Ringsted, at vi har det her trafikknudepunkt. Det betyder meget for mig, at man kan kombinere det landlige med lynhurtigt at kunne komme til storbyen. Det er der ikke ret mange andre steder end Ringsted, der kan tilbyde det, fremhæver Svend Aage og føjer til:

- Vi fandt ud af, at hvis vi var flyttet ud til Holbæk-Kalundborg-egnen, der går togene en gang i timen eller et eller andet - her går de hvert tiende minut, så det er næsten som en S-togstation i Københavns omegn, men bare helt ude på landet, så det vil jeg gerne reklamere for, at det er et rigtig godt, hemmeligt sted, selvom det ikke er så hemmeligt, griner han, mens toget triller videre mod storbyen.

Efterladt på perronen
Vi skifter herefter spor væk fra livet som pendler og graver os dybere ind i psykologen Svend Aage Madsen. Et hverv han i øvrigt havnede i ved et tilfælde:

- Da jeg gik ud af gymnasiet i 1970, kørte vi direkte op til Thylejren, og fra Thylejren kørte vi direkte til Indien og Nepal i et folkevognsrugbrød. Da vi kom hjem, meldte jeg mig til en helt masse uddannelser - statskundskab, dansk, socialrådgiver og to-tre andre uddannelser - for at udsætte militærtjenesten, og så pludselig begyndte jeg at interesse mig meget for noget, der hed antipsykiatri, som var en kritik af hele det psykiatriske system. Jeg fandt ud af, at det var det mest flippede studie, man kunne finde på, men det var også det studie, som mest ramte ind i min store interesse om at forstå det psykiske, ikke bare som en sygdom, men som en del af de liv, vi lever. Det blev så det, jeg kom til at arbejde med, fortæller han.

Jeg hørte en gang én sige, at psykologer er de mest skadede fra barnsben. Er det også sådan med dig?, spørger jeg.

- Sådan har jeg aldrig tænkt over det. Jeg har faktisk aldrig relateret det til mig selv, selvom der sikkert er mange, der synes, jeg burde gøre det, griner Svend Aage, som i medierne særligt er kendt og benyttet som mandeforsker:

- Jeg er meget interesseret i forandringerne i, hvordan mænd er mænd, understreger han og påbegynder forelæsningen:

- Vi lever i en tid, hvor der sker enormt store forandringer i det at være mand. De gamle roller, som har eksisteret, er blevet opløst. Først og fremmest er det fordi, samfundet har ændret sig. Da jeg var barn, så fik min mor 200 kroner hver torsdag af min far til husholdningspenge. I dag har kvinder højere uddannelse end mænd, i dag kan kvinder selv bestemme over deres eget liv qua deres uddannelse og har på mange måder fundet et frigørelsesprojekt fra den afhængighed, de har levet under i så mange år, og det ændrer jo også manderollen.

- Mænd engagerer sig for eksempel meget mere i forældrerollen, end man gjorde for 50 år siden. Det, tror jeg, er den store positive udvikling i manderollen. Den store negative udvikling er, at omkring 25 procent af alle mænd bliver tabt på perronen, fordi de har kortere uddannelse, løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, ikke får børn og så videre. Det, som jeg kigger meget på inden for sundhedsområdet, er, at der er en stor gruppe mænd, der bliver mere sårbare, end de måske har været tidligere; flere mænd er ensomme; flere mænd har korte uddannelser; flere mænd har dårligere fysiske og psykiske helbred; flere mænd får ikke børn, og så er der jo ikke nogen, der kommer og besøger dem på plejehjemmene, når de bliver gamle, fortsætter han.

Svend Aage fremhæver her vigtigheden af især fællesskaber for udsatte mænds fysiske og psykiske velvære.

Mænds Mødesteder
- Her i Ringsted for eksempel har vi jo forsøgt at gøre noget ved det med Mænds Mødesteder, som jeg var med til. Jeg tænker, at mænd i nye fællesskaber er en meget vigtig ting, så de ligesom får et frigørelsesprojekt, der ruster dem til at klare den situation, som er gået meget hurtigt, siger Svend Aage.

- Mænds Mødesteder handler jo om, at man er sammen om noget, som er spændende. Kvinder kan oftest bare ses, og så snakker de, mens mænd ligesom skal mødes om noget. Og når de gør det, så kan der opstå nogle nære relationer og tilknytninger, som er vigtige for at kunne klare sig godt i livet. Folk, der har nære relationer, har 50 procent bedre overlevelse af sygdomme, end folk der ikke har nogen nære relationer, så det er den vigtigste, beskyttende faktor mod både fysiske og psykiske sygdomme, føjer han til.

Men mænd har jo notorisk svært ved at opsøge sådan nogle ting, ikke?

- Ja, og det er også derfor, at Mænds Mødesteder ikke har til formål at bekæmpe ensomhed eller usundhed. Mænds Mødesteder er kun præsenteret som noget, hvor mænd mødes for at lave noget, de synes er spændende. Hvis man sagde, at de skulle komme her for at blive sunde, så ville de jo ikke komme, griner Svend Aage, mens jeg også trækker på smilebåndet og spørger:

Hvordan er du egentlig selv som mand? Du slår mig i hvert fald ikke som en patriark.

- Haha, det tror jeg heller ikke, jeg er, griner Svend Aage:

- Allerførste gang, jeg boede sammen med en kvinde for mange hundrede år siden, der var vi ikke et sekund i tvivl om, at vi skulle være lige om alt ting. Det var i tidens toneklang. Og med min kone der har vi for eksempel altid delt ansvaret om børnene. Det har der ikke været nogle problemer i, det har vi bare gjort. Princippet har været ligestilling, og så er vi da bestemt forskellige præget af det at være mand og kvinde, fortsætter han, mens vi forlader Ringsted Station og stiger af denne uges udgave af »Mit hemmelige Ringsted.«

I øvrigt kan du læse mere om Mænds Mødesteder i Ringsted på www.mmdanmark.dk/ringsted.

arrow Mit hemmelige Ringsted: Lidt ligesom på en højskole
11. juli 2021 kl. 11:22 Opdateret: kl. 09:18
arrow Mit hemmelige Ringsted: Tilbage til barndommens gade
04. juli 2021 kl. 12:10 Opdateret: kl. 15:52
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk