15. maj 2021
Eva Rasch, til venstre, Liv Augustesen, Clara Groth Andersen og Jeanette Augustesen var ude at samle skrald i søndags. De var overrasket over, hvor lidt skrald, der lå på deres rute ved Nørretorv.                                                                              Foto: Bodil Pinholt
gallery icon

Se billedserie

Eva Rasch, til venstre, Liv Augustesen, Clara Groth Andersen og Jeanette Augustesen var ude at samle skrald i søndags. De var overrasket over, hvor lidt skrald, der lå på deres rute ved Nørretorv. Foto: Bodil Pinholt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Meget fastfood emballage ender i naturen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Meget fastfood emballage ender i naturen
Opdateret 21. april 2021 kl. 08:20
Ringsted - 21. april 2021 kl. 08:00

Bodil Pinholt
Fastfood emballage, cigaretskov, dåser og mundbind topper listen over det affald, som DDS Spejderne og Danmarks Naturfredningsforening indsamlede søndag formiddag.

Cirka 50 deltog i indsamlingen, som tog udgangspunkt ved spejderhuset i Korsevænget, og de er kommet og gået lidt spredt i løbet af formiddagen for at hente sække og aflevere affald.

Ved middagstid blev der gjort status over det indsamlede, og her havde man talt cirka 220 mundbind, 318 enheder take-away affald samt masser af cigaretskod og engangshandsker. Der blev i alt samlet 123 kilo affald.

En gruppe bestående af Hans Christian Koch og hans børn Camden og Deven, der alle er spejdere, samlede 7,4 kilo på en strækning på cirka 500 meter langs omfartsvejen ved Kærehaveskoven. Alene her var der 58 stykker emballage fra fastfood.

De fandt også mange cigaretskod og cigaretpakker. Det så nærmest ud som om, at folk holder her og tømmer askebæger.

Det var alligevel en positiv oplevelse for de tre spejdere at samle skrald.

- Vi fik mange dyk og klap, og folk sagde, at det er godt fået. Der var en overaskende positiv stemning, beretter Hans Christian Koch.

- Som spejder er det med glæde i hjertet at se så mange dukke op, siger han om affaldsindsamlingen.

Der har været næsten 20 flere indsamlere i år i forhold til sidste år. Der har været seks til syv familier ude med affaldshapsere for at rydde op efter andre.

Det kan skyldes, at vejret er bedre i år, og der er opmærksomhed på at rydde op i naturen.

- Måske fordi folk er mere hjemme, siger Megan Koch, der tog imod affaldet.

- Hvis folk er mere hjemme og går i naturen, ser de affaldet, tilføjer Tom Christiani, Danmarks Naturfredningsforening.

Han synes det ville være godt, hvis dem, der sælger fastfood gør mere ud af at få folk til at smide affaldet i en skraldespand.

- Man kunne måske have pant på det, og det ville hjælpe, hvis folk beholder deres affald i bilen, siger Tom Christiani.

En gruppe, der gik omkring kommunens afdeling i Nørregade 100 samlede også rigtig meget fastfood emballage samt tomme dåser, vodkaflasker og små sprutflasker.

I nærheden af supermarkeder blev der fundet mange mundbind.

Sidste år fandt indsamlerne mange lattergaspartroner. Det gjorde de heldigvis ikke i år.

Jeanette Augustesen, der var ude med sine piger Liv på fem år og Eva på ni år samt Evas klassekammerat Clara Groth Andersen samlede 1,1 kilo.

- Vi blev faktisk positivt overrasket over hvor lidt skrald der er, siger Jeanette Augustesen. De gik omkring Nørretorv, hvor de især samlede mange cigaretskod op.

På spørgsmålet, hvorfor de har meldt sig til at samle skrald lyder svaret prompte fra ni-årige Eva:

- Vi vil gøre verden til et bedre sted.

Et af de mere opsigtsvækkende fund var ni sim-kort fra TDC.

Danmarks Naturfredningsforening har haft affaldsindsamling syv til otte forskellige steder i Ringsted Kommune søndag, så det er blevet til væsentlig mere affald. I løbet af sidste uge var nogle børnehaver og skoler desuden ude og rydde op i naturen.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk