6. december 2019
En dag står man måske selv i situationen. Henriette Lønborg frygtede, at hun kunne komme til at gøre noget forkert. Nu er hun blevet klogere.
gallery icon

Se billedserie

En dag står man måske selv i situationen. Henriette Lønborg frygtede, at hun kunne komme til at gøre noget forkert. Nu er hun blevet klogere.
Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Med et pust og et stød får man hjertet til at slå igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med et pust og et stød får man hjertet til at slå igen
Opdateret 17. oktober 2019 kl. 19:37
Ringsted - 17. oktober 2019 kl. 19:30
Af Ulla Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I den lille butik med brugte møbler, som Røde Kors driver i Ringsted, sidder folk i en rundkreds og lytter interesseret til Ulrik Bekker, der holder oplæg i, hvordan man kan redde liv, hvis en person falder om.

Ulrik Bekker fortæller først, hvordan han selv var med til at redde sin ekskærestes liv, da hun en dag sad ikke kontaktbar foran ham. Han fik hverken ringet 112 eller andet, men fik hende ned på gulvet og gik straks i aktion. Heldigvis gik det godt. Men egentlig skulle han have gjort noget andet.

- Det første, man skal gøre, når man har sikret sig at den tilskadekomne og man selv er i sikkerhed, er at ringe 112. I skal altid få ringet, inden I starter på noget andet, for så er I ikke alene længere. Så er ambulancen sat i gang, hospitalstuer er i gang. Så kommer man ikke galt af sted. De professionelle kommer og overtager, siger Ulrik Bekker.

Røde Kors holder åbent hus for folk, der gerne vil vide lidt mere om at hjælpe en person med hjertestop.

På gulvet ligger en dukke, som de fremmødte kan få lov at puste i, hvis de har lyst. Det kan give en fornemmelse af, hvordan det foregår i virkeligheden, hvis man skal foretage hjertelunge-redning.

30 tryk

Henriette Lønborg melder sig på banen som frivillig. Først viser Ulrik Bekker, hvordan man skubber en person om i aflåst sideleje, hvis vedkommende stadig trækker vejret. Dernæst tager Henriette Lønborg selv fat.

Hun bøjer nakken tilbage på dukken, puster og giver 30 tryk med hånden. Hun er lidt i tvivl om, hvor hårdt det skal gives.

- Jeg er bange for, om jeg kan komme til at brække knoglerne på personen, siger hun.

Men det skal hun ikke bekymre sig om, forsikrer Ulrik Bekker:

- Det, der med, at man kan knække brystkasse og benene, lad være med at tænke på det. Hvis man ikke trykker, er de døde alligevel. Så må de reparere det andet, når de kommer ind til dem, der har forstand på det. Det skal vi ikke tænke over. Vi skal bare blive ved, indtil hjælpen kommer.

Henriette Lønborg trykker videre, puster og trykker videre.

Der stødes

- Nu kommer der så en hjertestarter, siger Ulrik Bekker, og peger på den lille maskine, der ligger ved siden af.

Henriette Lønborg åbner den og følger vejledningen. To elektroder skal sættes fast på brystkassen, og da apparatet er klart til at støde, siger hun højt ud i rummet: »Der stødes«, for så skal alle træde væk fra den livløse.

Det gælder altid om at komme hurtigt i gang med den livreddende hjælp. For selv om man ikke kan få hjertet i gang, kan alene indpustningen af luft være med til at sikre, at ilten sendes rundt i kroppen, og derved øges overlevelseschancerne, forklarer Ulrik Bekker.

Brækker nakken?

Henriette Lønborg spørger, om man kan flytte på folk, der er kommet til skade i en ulykke. Risikerer man ikke at brække nakken på dem?

Men heller ikke det, skal man koncentrere sig om, hvis man befinder sig et farligt sted - for eksempel på en vej.

- Så er det bedre at foretage en nødflytning, så hjælpen kan komme i gang. De er jo allerede døde, hvis de har brug for førstehjælp, slår Ulrik Bekker fast.

Henriette Lønborg har lært at give førstehjælp for mange år siden. Men hun ville gerne have det opfrisket og lære at bruge hjertestarter. Det får hun ved dette arrangement.

- Jeg tænker, det er alles pligt at kunne hjælpe. Jeg har lærte det i 2004, men ville gerne have det fornyet. Der var ikke hjertestarter dengang, så jeg ville gerne vide, hvordan man bruger sådan en, siger hun.

Dårlig samvittighed

Henriette Lønborg er sammen med sin mor:

- Vi har talt om, hvorvidt man har psyken til at melde sig som hjerteløber. Men det tror jeg ikke, jeg har, for det ville give sindssygt dårlig samvittighed, hvis man er nødt til at trykke afvis i app'en, tilføjer hun.

- Men jeg fik meget ud af at prøve det selv. Nu ved, jeg hvordan man gør.

En anden deltager, Karen Nielsen, er også positiv:

- Jeg har ikke prøvet det før. Men man er jo kommet i den alder, hvor man kunne komme ud for nogle ting. Min egen mand har haft en blodprop engang. Jeg fik meget ud af det. Nu er jeg helt klar på, hvad jeg skal gøre, hvis jeg kommer ud i den situation. Jeg vil være mere rolig og sætte andre i gang med nogle ting og ringe 112. Det var rigtig godt at få det på plads.

Man kan få kurser i livreddende førstehjælp over hele landet. Røde Kors tilbyder mange forskellige former for kurser i forskellige byer. Find kurser på www.rodekors.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk