22. oktober 2018
Ringsted Kulturhus har været igennem en større istandsættelse. Foto: Thomas Olsen
Ringsted Kulturhus har været igennem en større istandsættelse. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lukning kan koste foreninger livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lukning kan koste foreninger livet
Ringsted - 24. maj 2018 kl. 15:00
Af Ulla Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Formand for brugerrådet i Ringsted Kulturhus og formand for Ringsted Jazzklub Steffen Holm blev mildt sagt forbløffet, da han onsdag læste i DAGBLADET, at Ringsted Kommune har planer om at lukke kulturhuset i Søgade.

arrow Læs også: Ældrerådsformand: Jeg er ked af det

- Det har jeg slet ikke hørt noget om. Det er en meget dårlig ide, siger han.

Brugerrådet dækker blandt andre over musikalske foreninger som Rock for Voksne, Metromusik, Ringsted Jazzklub, Madbixen. Han påpeger, at det først og fremmest vil give pladsmæssige problemer, hvilket vil gå hårdt ud over de små foreninger, der knytter sig til kulturhuset.

- Der er slet ikke plads i Anlægspavillonen. Vi har prøvet det en gang tidligere. Det kan lukke flere af de små foreninger, siger han.

Foreningerne i kulturhuset samler sig om mange forskellige aktiviteter, herunder keramik. Der er blandt andet etableret en helt ny ovn til keramikfremstilling.

De musikalske foreninger får det til at løbe rundt ved at lave mad og sælge øl og vand til arrangementerne. Steffen Holm ved ikke, om er muligt i Anlægspavillonen.

- Jeg ved, at skal man have mad i Anlægspavillonen, skal man bestille det fra cafeteriet i hallerne. Der er kun et lille cafékøkken derude. Jeg ved ikke, hvordan det forholder sig med salg af øl og vand.

Kulturhuset huser flere madgrupper, herunder Madbixen, der har eksisteret i 34 år. Gruppen tilbereder maden og spiser sammen i kulturhuset.

- Vi har den seneste tid fået flere brugergrupper. Og det er allerede et puslespil at få det til at gå op.

Han minder om, at der netop er er brugt tre millioner kroner på en renovering af kulturhuset. Ifølge Steffen Holm gav Ringsted Kommune 1 million kroner og staten 2 millioner kroner til projektet. Der blandt andet kommet nyt køkken, elevator og nyt tag på ejendommen. Noget, der har tilført stedet mange nye kvaliteter.

Steffen Holm tilføjer, at brugerrådet vil skrive et høringssvar.

- Jeg har ikke hørt, om det er muligt at indsende et høringssvar, men vi vil lave et alligevel, siger han.

arrow Spareforslag: Populære mødesteder skal lukke
23. maj 2018 kl. 13:34 Opdateret: kl. 14:11

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk