21. september 2021
Mads Nordgaard Pedersen er uddannet elektriker hos Kemp & Lauritzen i Ringsted.
gallery icon

Se billedserie

Mads Nordgaard Pedersen er uddannet elektriker hos Kemp & Lauritzen i Ringsted.
Foto: Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Legater uddelt til ambitiøse elektrikere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Legater uddelt til ambitiøse elektrikere
Ringsted - 16. december 2020 kl. 10:50
Af Jakob Fønss

Christian Wilcken Løje, som er uddannet elektriker hos AB-Elco A/S, og Mads Nordgaard Pedersen, som er uddannet elektriker hos Kemp & Lauritzen i Ringsted, har hver modtaget et legat på 10.000 kroner til videreuddannelse.

Christian Wilcken Løje begyndte sin videreuddannelse til autoteknolog på Københavns Erhvervsakademi i august og forventer at afslutte uddannelsen i sommeren 2022.

Mads Nordgaard Pedersen startede i september 2019 sin videreuddannelse til elinstallatør på Zealand i Næstved. Han forventer at færdiggøre uddannelsen i sommeren 2021.

- Håndværker- & Industriforeningen for Ringsted og Omegn uddeler hvert år i december legater til unge ambitiøse mennesker med en lokal håndværksmæssig baggrund, som ønsker at videreuddanne sig. Foreningen bestyrer dels nogle fonde indstiftet af lokale håndværksmestre, foreningens egen jubilæumsfond og midler, som vi modtager fra Varelotteriet, siger foreningens formand René Malchow.

Christian Wilcken Løje er uddannet elektriker hos AB-Elco A/S. Privatfoto

Håndværker- & Industriforeningen for Ringsted og Omegn var i tidernes morgen medstifter af Varelotteriet, som stadig har en lokal tilknytning, idet foreningen hvert år modtager donationer herfra, som for eksempel kan benyttes til legater, som det er tilfældet med en del af de uddelte midler i år.

Kan opfylde unges drømme

Håndværker- & Industriforeningen for Ringsted og Omegn modtager donationer på baggrund af, hvor mange lodsedler der sælges i lokalområdet. Donationerne bruges blandt andet til legater og sociale formål i lokalområdet. Uddelingen fastsættes af bestyrelsen.

- Det er altid en glæde at kunne bidrage til, at et ungt menneskes drømme om en uddannelse kan gå i opfyldelse, tilføjer René Malchow.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk