25. juni 2018
Det foreløbigt fire år lange samarbejde mellem Ringsted Kommune og Landsbyforum Ringsted har fungeret rigtig godt, mener Landsbyforums formand Dorte Lau Baggesen. I mandags mødtes hun og lokalrådsformændene med byrådet. Foto: Hans-Henrik Lærke
Det foreløbigt fire år lange samarbejde mellem Ringsted Kommune og Landsbyforum Ringsted har fungeret rigtig godt, mener Landsbyforums formand Dorte Lau Baggesen. I mandags mødtes hun og lokalrådsformændene med byrådet. Foto: Hans-Henrik Lærke
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landsbyer har fået et løft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landsbyer har fået et løft
Ringsted - 14. juni 2018 kl. 09:46
Af Hans-Henrik Lærke
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fire års arbejde med at understøtte og udvikle livet på landet i Ringsted Kommune har båret frugt, lyder bedømmelsen fra Landsbyforum Ringsteds formand, Dorte Lau Baggesen.

- Det er gået rigtig godt. Helhedsplanpuljen blev etableret med henblik på, at landdistrikterne skulle udvikles, og borgerdrevne forslag kunne udmøntes. Det er lykkedes rigtig godt at få projekter til at vokse nedefra og indefra i de 10 landdistrikter, siger hun i kølvandet på et evalueringsmøde med byrådet.

I perioden 2014-2017 er der årligt givet kommunal støtte på en million kroner til udvikling. Hovedparten af de fire millioner er omsat til projekter. Suppleret med andre fondsmidler er der lavet projekter for 7.932.312 kroner.

- Det betyder jo dobbelt op. Hver gang, Ringsted Kommune har lagt en krone, har man fået fysisk værdi for to kroner. De fire millioner har altså skabt større værdi, end kommunen selv kunne have gjort, mener Dorte Lau Baggesen.

Trods de pæne pengebeløb er det dog ikke de kolde kontanter, som er Helhedsplanpuljens største bedrift, mener Landsbyforums formand.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk