19. juni 2021
Borgmester Henrik Hvidesten (V) lægger vejen forbi Mejeriet i Jystrup en gang i kvartalet. Der har indtil videre været afholdt borgmesterkontor tre gange - næste bliver den Den 19. august, kl. 14.30-17.00. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Borgmester Henrik Hvidesten (V) lægger vejen forbi Mejeriet i Jystrup en gang i kvartalet. Der har indtil videre været afholdt borgmesterkontor tre gange - næste bliver den Den 19. august, kl. 14.30-17.00. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landsby har åbnet borgmesterkontor for at få overhovedet ned i øjenhøjde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Landsby har åbnet borgmesterkontor for at få overhovedet ned i øjenhøjde
Ringsted - 18. maj 2021 kl. 16:32
Af Nikolaj Kennov Rasmussen

En skoleklasse har allerede været forbi, og nu sidder borgmesteren med en borger på et bordebænkesæt under høj sol.

Stedet er »Mejeriet« i Jystrup, der med sin beliggenhed overfor Dagli'Brugsen er hele landsbyens centrale mødested, men som en gang i kvartalet bliver omdannet fra kreativt kontorfællesskab til borgmesterkontor.

- Ja, det er jo ikke alle borgmestre forundt at have kontor under åben himmel, siger Henrik Hvidesten (V) med et smil fra »borgmesterbordet«, som initiativtager Kathrine Lundsgaard i dagens anledning har dækket op med sæsonens første jordbær og godt med kaffe.

Fire gange på et år

På initiativ af Mejeriet og Kathrine Lundsgaard har borgmesteren tre gange forladt Ringsted Rådhus for at drage til Jystrup og møde lokalområdets borgere hen over nogle timer en eftermiddag.

Og hvad de tager med sig af klager, idéer eller spørgsmål, stikker i mange retninger, mener borgmesteren, der netop har sagt farvel til dagens første fremmødte.

- Det kan både være helt konkrete sager og lokale problemstillinger, de kommer med. Det kan være kapacitetsproblemer i landsbyens daginstitution eller trafik igennem byen og på de små landeveje i området, siger Henrik Hvidesten og tilføjer:

- Fællesnævneren for sagerne er generelt skole, børnehave og trafik.

Det er skole, daginstitution og trafik, der er på dagsordenen hos langt de fleste borgere, som henvender sig. Foto: Thomas Olsen

Typisk noterer Henrik Hvidesten borgerens henvendelse på sin medbragte notesblok til videre opfølgning, men drejer det sig om specifik sagsbehandling, må han melde pas med det samme.

- Jeg kan selvfølgelig ikke hjælpe, hvis borgeren har spørgsmål eller indsigelser til en sagsbehandling, men på et tidspunkt hjalp jeg en borger med et konkret spørgsmål til skraldespande. Her kunne jeg hurtigt svare tilbage, siger Henrik Hvidesten, der ikke når at sige mere. Endnu en borger banker på borgmesterkontoret.

Styrker nærdemokratiet

Kathrine Lundsgaard tog initiativ til borgmesterkontoret for et halvt år siden. Her ville hun selv henvende sig med en konkret sag til borgmesteren og resten af Byrådet, som hun mente var langt væk fra Jystrup. Men som hun siger:

- Jeg vidste egentlig godt, at borgmesteren har et telefonnummer, som man altid kan ringe til. Jeg synes bare, at det var temmelig grænseoverskridende at skulle ringe til ham, og sådan tror jeg også, der er rigtigt mange andre borgere, der føler, siger Kathrine Lundsgaard og slår fast:

- At gøre det på den her måde er mere inviterende, for folk får mere eksplicit at vide at kontoret er åbent.

Det er den aktive Jystrup-borger Kathrine Lundsgaard, der har inviteret borgmesteren. Hun mener, at borgmesterkontoret styrker den demokratiske samtale. Foto: Thomas Olsen

Kathrine Lundsgaard vil fortsat dække op til borgmesterkontor.

- Det handler om at styrke en god gammeldags demokratisk samtale, hvor man mødes ansigt til ansigt og ikke bag en skærm. Det handler om at kunne henvende sig direkte til den øverste uden omsvøb.

»Tager altid telefonen«

Henrik Hvidesten fortsætter også gerne med at have borgmesterkontor i Jystrup - og i andre landsbyer, hvis de har lyst.

- Jeg gør generelt meget ud af at være tilgængelig som borgmester og tager altid telefonen i det omfang, det er muligt. Hvis der er andre landsbyer eller lokalområder, der ønsker noget lignende, stiller jeg gerne op, siger borgmesteren og forsikrer:

- Det er ikke en selvpromoveringskampagne. Det er ikke mit, men Jystrups ønske, at jeg kommer her ud.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk