21. januar 2019
Uddannelsesforbundet er utilfreds med, at det ikke er lykkedes at få gang i reelle forhandlinger med arbejdsgiverorganisationen på sprogcenterområdet, FOAS. Arkivfoto: Thomas Olsen
Uddannelsesforbundet er utilfreds med, at det ikke er lykkedes at få gang i reelle forhandlinger med arbejdsgiverorganisationen på sprogcenterområdet, FOAS. Arkivfoto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lærerforbund varsler strejke mod sprogcenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lærerforbund varsler strejke mod sprogcenter
Ringsted - 13. december 2018 kl. 15:20
Af Ulla Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er udsigt til strejke på Lærdansk Ringsted, som står for at undervise flygtninge og indvandrere. Uddannelsesforbundet har netop afsendt konfliktvarsler.

Uddannelsesforbundet har igennem længere tid forsøgt at få gang i reelle forhandlinger med arbejdsgiverorganisationen på sprogcenterområdet, FOAS. Men det har været forgæves. Derfor varsler Uddannelsesforbundet, der er sprogcenterlærernes fagforbund, nu strejke mod FOAS. Det skriver Uddannelsesforbundet i en pressemeddelelse.

- FOAS vil ikke indgå i reelle overenskomstforhandlinger om hverken løn eller andre vilkår, medmindre de først får indfriet et ultimativt krav om, at alle bestemmelser om tid til forberedelse, pauser, varsler med mere bliver fjernet og erstattet af lederens suveræne ret til at bestemme over arbejdstiden, siger Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.

Men Uddannelsesforbundet vil ikke forhandle med en pistol for panden.

- Vi kan hverken acceptere den måde at forhandle på eller acceptere at indgå en aftale, som vi med sikkerhed ved, at vores medlemmer ikke vil have. Vi ser nu ikke anden udvej end at varsle strejke i håb om, at dét vil føre til reelle forhandlinger, eller til at Forligsinstitutionen finder en løsning, som begge parter kan acceptere, lyder det fra Hanne Pontoppidan.

Hun håber, at konflikten kan afværges, men hvis det ikke sker, vil konflikten gå i gang 14. januar 2019. Inden da vil parterne være blevet indkaldt til et møde i Forligsinstitutionen, og forligsmanden har mulighed for at udskyde konflikten i 14 dage.

Uddannelsesforbundet har i første omgang varslet strejke på fire sprogcentre. Det gælder AOF Nordvest i Holbæk, AOF Nord Frederikshavn Sprogcenter, Lærdansk Ringsted og Lærdansk Syddjurs.

Dermed er der udsigt til, at knapt 60 undervisere skal strejke fra midten af januar. Der kan komme flere skoler til, hvis konflikten varer længere tid.

Samtidig rammes hele området - det vil sige alle sprogcentre på FOAS' sprogcenteroverenskomst - af omfattende blokader, hvilket betyder, at ingen medlemmer af Uddannelsesforbundet, Danmarks Lærerforening eller Frie Skolers Lærerforening må søge job eller lade sig ansætte på FOAS' sprogcentre, så længe konflikten løber.

Konflikten gælder alene ansatte, som er på FOAS' sprogcenteroverenskomst

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk