24. juli 2021
Historiker Anders Lundt Hansen fortæller om Dronning Margrethe I?s familieaner. pr-foto
Historiker Anders Lundt Hansen fortæller om Dronning Margrethe I?s familieaner. pr-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: LOF har højskoledage med kunst og historie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LOF har højskoledage med kunst og historie
Ringsted - 21. juli 2021 kl. 10:41
Af Niels Nedergaard

Vi kender alle til højskolerne i Danmark, hvor man kan samles i et stort fællesskab og nyde hinandens selskab med tonerne af sange fra højskolesangbogen.

Nu får borgerne i Ringsted mulighed for at opleve en snært af højskolelivet, når LOF Kursuscenter Øst inviterer til højskoledage i byen med fokus på historie og kunst.

Hos LOF Kursuscenter Øst glæder man sig til at kunne byde folk velkomne til arrangementer igen, efter en lang periode med corona, hvor det ikke har været muligt at samles mange på samme tid og deltage i et større fællesskab.

- Jeg håber virkelig, at folk vil tænke, at det her er interessant og attraktivt. Målsætningen er at få folk ud og få dem i gang igen efter alt det her corona. Derfor har vi også prøvet at lave det sådan, at folk kan mødes flere gange og få nogle bekendtskaber, og vi har fællesspisning på to af arrangementerne, siger Bodil Sø, der er afdelingsleder hos LOF Kursuscenter Øst.

Royal historie i fokus

Det er ikke kun fællesskabet, som deltagerne kan dyrke ved arrangementerne. LOF Kursuscenter Øst har nemlig også valgt at sætte et stort fokus på kunst og historie.

Blandt andet arrangerer organisationen en spændende tur til Roskilde, hvor deltagerne kan få et unikt indblik i den royale historie og høre om Dronning Margrethe I og II.

- Vi prøver at sætte fokus på kunst og historie. Vi har været meget optaget af historien om de to Dronning Margrethe, og det viser sig, at Dronning Margrethe I's familieaner ligger i Sct. Bendts Kirke, så her har vi fået historikeren Anders Lundt Hansen til at komme og fortælle om det, fortæller Bodil Sø.

Der er dog noget for enhver smag, og det har også været et af nøglepunkterne i hele planlægningen for LOF Kursuscenter Øst.

- Vi har jo valgt at lave nogle højskoledage, hvor man individuelt kan tilmelde sig, men hvor der også vil være en rød tråd, hvor vi forsøger at sætte fokus på kunst og historie. Vi har dog både noget, hvor du kan være aktiv og gå på noget kunstskole, og vi har også noget tegning og maling, så det er lidt en ekstra ting, vi laver i år, lyder det fra Bodil Sø.

Arrangementerne begynder 9. august, hvor du indtil 28. august vil kunne deltage i en Sommerkunstskole i Ringsted Galleriet, inden der 5. september vil være kulturvandring og foredrag i Sct. Bendts Kirke.

Man kan booke adgang til herlighederne og læse meget mere inde på lof.dk/oest.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk