22. maj 2019
I huset i Jyderup har Claus Jørgensen Muldstrup sit tegnebord, hvor mange af skitserne er blevet til.
gallery icon

Se billedserie

I huset i Jyderup har Claus Jørgensen Muldstrup sit tegnebord, hvor mange af skitserne er blevet til.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunsten at genskabe fortiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunsten at genskabe fortiden
Opdateret 14. august 2018 kl. 12:04
Ringsted - 14. august 2018 kl. 09:25
Af Yngve Saxil Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når Ringsted Middelalderfestival holdes 17. til 19 august, kommer Erik Plovpennings helgengrav til at spille en væsentlig rolle. Der er dog ikke meget tilbage af den originale grav, og derfor har kunstner Claus Jørgensen Muldstrup fra Jyderup knoklet løs de sidste mange måneder for at genskabe fortidens kongesarkofag.

arrow Læs også: Helgengrav blev kortvarigt vist frem

Set udefra er det ikke lige til at se, at der på Aggersvoldvej i Jyderup i Holbæk Kommune arbejdes på højtryk med at genskabe en over 750 år gammel helgengrav. Det sker i en lille bygning, der både har huset en klinik for muskelterapi og et galleri.

Der er tale om graven, som huser Erik den fjerde eller Erik Plovpenning, som han også blev kaldt. Den blev i 1901 fundet under en udgravning i Sct. Bendts Kirke i Ringsted, som National Museet stod for. Men i forbindelse med Ringsted Middelalderfestival skal helgengraven genopstå.

Det er Claus Jørgensen Muldstrup, der bedst kan beskrives som en kunstner med mange talenter inden for både historisk fagteknik, men også grafisk formidling, der har fået opgaven med at fremtrylle en replika af helgengraven. Det er en opgave, der kræver både fagkundskab og fantasi, for resterne af den oprindelige grav giver ikke umiddelbart mange hints om, hvordan den oprindeligt har set ud.

- Jeg begyndte med at tegne en grovskitse af den originale grav. Senere lavede jeg endnu en tegning med mål, så jeg havde en nogenlunde ide om, hvor stor kopien af sarkofagen skulle være, fortæller Claus Jørgensen Muldstrup.

- Når man kigger på den oprindelige sarkofag, kan man godt finde ud af hvilke farver, der er blevet benyttet, og at der var kalk på. Derudover ved man også, at den var udsmykket med nogle malerier, der forestillede Erik Plovpennings skæbne, men ellers har jeg måtte spekulere og fantasere over, hvordan den mon kunne havde set ud og hvad der har været malet på den. Jeg har siddet og tegnet forskellige ideer, jeg fik, og lavede udkast til, hvordan den kan have set ud, siger han og tilføjer:

- Det handler jo også om, at man kan gøre sarkofagen spændende til at formidle viden med. Det synes jeg også er med til at gøre det her projekt rigtig interessant, fortæller Claus Jørgensen Muldstrup.

- Derudover synes jeg også selv, at det er interessant at arbejde med ung gotik, hvor jeg sætter mig ind i hvilke mønstre, man benytter, hvilke metoder og på den måde får et indblik i vores forfædres tanker.

Tætheden på forfædrenes tanker ses også ved, at sarkofagen, udover at være udsmykket med mønstre, tekst og malerier, også har huller og kors på alle sider, hvor man kan kigge eller stikke hånden ind. Det skyldes, at man i den oprindelige helgengrav skulle have mulighed for at komme helt tæt på den afdøde helgen og røre ved hans grav for at få så meget kraft som muligt ud af hans evner.

- For at lave hullerne og korsene i sarkofagen, har jeg forsøgt at gøre det på en måde, så det ligner, at det er en rigtig konstruktion af munkesten og ikke spånplader. Det gøres blandt andet ved, at tykkelsen bliver korrekt i forhold til, hvordan den ville være, hvis den var lavet af samme type sten, som Skt. Bendts Kirke er bygget af, fortæller han.

Udover at gøre stor brug af den sparsomme information, som den oprindelige helgengrav kan give, har Claus Jørgensen Muldstrup også gjort brug af sin viden om periodens fagteknik, for det kræver helt særlige værktøjer og teknikker at få en konstruktion af spånplader til at ligne en 750 år gammel sarkofag tilhørende en dansk konge.

- Jeg arbejder meget med de historiske fagteknikker og undersøger hvilke materialer, som der er blevet gjort brug af, så man får det til at ligne originalen. Jeg blander også min egen maling af lim, vand og farvepulver og maler med pensler lavet af svinehår og kragefjer, for moderne pensler kan ikke give det samme udseende, som en svinehårs pensel kan, fortæller Claus Jørgensen Muldstrup og tilføjer:

- Det samme gør sig gældende, når jeg har tegnet på sarkofagen. Jeg har brugt en meget gammel teknik, hvor jeg farver et papir helt sort med en blyant. Når jeg så lægger papiret mellem min skabelon og sarkofagen og tegner med en kuglepen, får jeg overført tegningen til sarkofagen. Det er enormt berigende for mig at benytte en teknik, der går så langt tilbage i tiden.

Erik Plovpennings genskabte helgengrav bliver indviet lørdag 18. august klokken 17 i Sct. Bendts Kirke, hvor teatergruppen Dei Gratia opfører fortællingen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk