11. april 2021
Nadja og Dagmar Restoff nød besøget i Ringsted Outlet.
gallery icon

Se billedserie

Nadja og Dagmar Restoff nød besøget i Ringsted Outlet.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Kunderne nyder at komme ud blandt andre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Kunderne nyder at komme ud blandt andre
Ringsted - 01. marts 2021 kl. 15:03
Af Alexander Welford

Det lugtede mandag af mere normale tider i Ringsted Outlet, hvor kunderne havde pudset dankortene, afstøvet kontanterne og sprittet hænderne af på årets første forårsdag, hvor butikkerne igen kunne slå dørene op for kunder i anledningen af første led af genåbningen af samfundet.

- Det ligner jo en helt almindelig lørdag, lyder det fra én af butikkerne, Kitchen Living Dining, hvor butikschef Jeanette Berthou var mere end glad for at se kunder igen:

- Folk tager det virkelig pænt og virker købeglade. De venter stille og roligt, hvis der er kø, og holder ellers god afstand i butikken. Vi er så glade for at se dem igen, siger butikschefen.

Samme budskab gør sig gældende hos skoforretningen Josef Seibel, hvor Christina Petersen står klar ved døren til at corona-guide kunderne sikkert igennem handelsoplevelsen:

- Jeg oplever, at kunderne har stor respekt for de retningslinjer, der er. De er bare glade for at kunne komme ud igen og rent faktisk se, hvad vi har på hylderne. Det er rigtig dejligt, lyder det.

Lidt liv i hverdagen

For familien Karlsson fra Amager, der gjorde stop ved Ringsted Outlet for at shoppe lidt, før turen gik videre sydpå mod et sommerhus, var det bare dejligt at komme ud blandt andre mennesker igen:

- Det er ligesom et lille brud på den hverdag, vi efterhånden har levet med i snart et år nu, siger Hasse Carlsson og bliver fulgt op af sin kone Camilla:

- Nu har vi ligesom skullet købe tøj og så videre på nettet det sidste år, så det er bare rigtig fedt at kunne komme ind i en fysisk butik og prøve tøjet, frem for at skulle sende det frem og tilbage, hvis ikke det, man har købt på nettet, ikke lige passer.

Længere nede af handelsstrøget havde Nadja og Dagmar Restoff lige købt en jakke, da avisens udsendte fangede dem til en lille snak om genåbningen, men det var nu mere det at være blandt andre mennesker igen, der havde lokket mor og datter i byen her til formiddag.

- Det er lige så meget for at komme ud igen blandt andre mennesker, at vi er taget herned i dag,« fortæller mor Nadja, mens datter Dagmar tager over:

- Vi tager selvfølgelig vores forholdsregler med værnemidler og afstand, men jeg har ikke været bange for at komme her i dag. For mig er det bare fedt at komme ud og se lidt liv, og så har jeg købt denne her jakke, så det er bare en bonus, lyder det fra Dagmar Restoff.

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk