25. maj 2019
Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kronprinsesse Mary roste modige voldsofre på krisecenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kronprinsesse Mary roste modige voldsofre på krisecenter
Ringsted - 04. februar 2019 kl. 13:16
Af Jakob Fønss
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere end 4.500 voldsudsatte kvinder og enkelte mænd har de seneste 10 år fået gratis professionel juridisk og økonomisk rådgivning i »Råd til Livet«. Projektet udspringer af Mary Fondens arbejde for at bekæmpe vold i hjemmet og er blevet drevet i et samarbejde med Mødrehjælpen, Landsorganisation af Kvindekrisecentre, Nykredit og Østifterne.

Nu træder Mary Fonden ud af projektet, som drives videre af Mødrehjælpen, LOKK og Nykredit. Derfor samlede H.K.H. Kronprinsesse Mary mandag formiddag projektets partnere til et afsluttende arbejdsmøde på Ringsted Krisecenter.

- Det er i dag præcis 10 år siden, at vi satte gang i dette projekt, hvor voldsramte kvinder bliver tilbudt en 360 graders rådgivning, så de får mulighed for at finde sig selv igen og komme på benene. Ringsted Krisecenter har deltaget siden 2012, og det er derfor naturligt, at vi afrunder vores deltagelse her, hvor kvinderne bor og får hjælp, sagde kronprinsessen i sin velkomsttale.

Råd til Livet tilbyder som nævnt voldsudsatte gratis og uvildig økonomisk, juridisk og social rådgivning i Mødrehjælpens rådgivningshuse og på en lang række krisecentre, som i alt på årsbasis huser omkring 1800 kvinder og deres børn viser tal fra Socialstyrelsen. De frivillige rådgivere i Råd til Livet arbejder til dagligt som økonomer i Nykredit eller som lokale jurister.

- Vi har skabt et unikt samarbejde, der udgør et af Danmarks største sociale partnerskaber. Jeg har mødt mange af de kvinder, som har fået hjælp gennem »Råd til Livet«, og de har haft flere fællestræk. De har blandt andet helt mistet sig selv, påpegede kronprinsessen.

To af de kvinder, som har fået rådgivning i Råd til Livet under deres ophold på Ringsted Krisecenter, deltog i evalueringsmødet, og de fik begge mulighed for at fortælle deres egne positive erfaringer med »Råd til Livet«.

Både Lisbeth Olufsen og Jette Højholdt Mikkelsen berettede, at de ikke ville være kommet gennem deres livs krise, hvis de ikke havde fået den omfattende hjælp på Ringsted Krisecenter.

- Jeg vil gerne sende en stor tak til Jette og Lisbeth, fordi I har mod til at stå frem og fortælle jeres historie om, hvordan I slap ud af jeres voldelige forhold. Det hjælper os til at blive bedre til at hjælpe andre voldsramte, fordi vi bedre er i stand til at forstå hvordan volden påvirker ofrene, sagde Kronprinsesse Mary.

Ifølge tak fra Statens Institut for Folkesundhed skønnes det, at cirka 38.000 kvinder og 19.000 mænd hvert år udsættes for fysisk partnervold i Danmark. Det svarer ifølge tal fra VIVE til, at knap 4 ud af 100 kvinder inden for et år har været udsat for psykisk vold fra en nuværende eller tidligere partner. Det samme gælder for godt 1 ud af 100 mænd.

Knap hvert 6. barn vokser op i et hjem med vold, viser tal fra SFI.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk