13. maj 2021
Kira Sørensen er kok på Rådhuskroen, der åbner for siddende gæster ude såvel som inde i dag onsdag. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Kira Sørensen er kok på Rådhuskroen, der åbner for siddende gæster ude såvel som inde i dag onsdag. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kro jubler: Jeg er helt oppe at køre lige nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kro jubler: Jeg er helt oppe at køre lige nu
Ringsted - 21. april 2021 kl. 12:21
Af Nikolaj Kennov Rasmussen

Tre gryder med kartofler damper og koger, og fra stegepanden lyder pludselig et svedigt svirp i mødet mellem varmt smør og røde bøffer. Men fonden til sovsen blev allerede sat over i Rådhuskroens køkken for fire dage siden.

arrow Læs også: Bar-brok over bordreservationer

Her justerede regeringen nemlig onsdagens genåbning, så der også blev åbnet op for indendørs servering på landets restauranter og caféer.

Efter at have været lukket ned for servering siden december er alle medarbejdere nu kaldt tilbage til Rådhuskroen i Ringsted for at gøre, det de plejer og er bedst til i anledning af onsdagens genåbning: Lave gedigen dansk mad til det siddende publikum.

Fra fem til 30 retter

At kunne servere mad for gæsterne i selve restauranten fremfor at affodre dem med takeaway i døren gør hele forskellen for kok Kira Sørensen.

- Jeg er helt oppe at køre lige nu. Det har været rent kantinearbejde bare at skulle lave fem retter som take away, når man normalt er vant til at jonglere med 30 forskellige retter, siger kokken i en sjælden ledig stund mellem køkkenarbejde og levering af drikkevarer.

- Siden de meldte ud, at vi også kunne dække op for gæsterne indenfor (18. april), har vi slet ikke kunne vente. Det er lige før, jeg har ligget søvnløs om natten.

Det er ikke bare et spørgsmål om sovs og kartofler. Der skal også drikkevarer til, når restauranterne genåbner. Her ses levering bag Rådhuskroen. Foto: Thomas Olsen

Telefonerne har snurret om kap med sovsen efter den justerede genåbning, og bare onsdag morgen har Rådhuskroen fået 10-15 forudbestillinger ind om dagen i den kommende uge.

Kira Sørensen har ikke oplevet andet end gåpåmod og godt humør fra kollegerne op til genåbningen. Grundessensen i opskrifterne er der dog ikke pillet ved.

- Vi har ikke ændret noget som helst ved menukortet. Kunderne skal vide, at her kan den bøf og sovs, som de plejer, slutter Kira Sørensen, inden gryderne og arbejdet kalder.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk