13. november 2019
Landsformand for Kristendemokraterne Isabella Arendt bød torsdag formiddag Finn Andersen velkommen i partiet på Café Skema i Ringsted. Foto: Jens Wollesen
Landsformand for Kristendemokraterne Isabella Arendt bød torsdag formiddag Finn Andersen velkommen i partiet på Café Skema i Ringsted. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kristendemokraterne får sit første byrådsmedlem på Sjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kristendemokraterne får sit første byrådsmedlem på Sjælland
Ringsted - 07. november 2019 kl. 12:14
Af Jakob Fønss
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dagen efter sit farvel til det Konservative Folkeparti har byrådsmedlem i Ringsted Kommune Finn Andersen meldt sig ind i Kristendemokraterne.

arrow Læs også: Karlsen: Det er super ærgerligt

Torsdag formiddag mødtes han med landsformand Isabella Arendt på Café Skema i Ringsted for at forklare sit skifte til Sjællandske Medier.

- Jeg har rumlet med tanken om at skifte til et andet parti i noget tid, og efter den overståede budgetfase var tiden kommet. Jeg har fulgt Isabella Arendts flotte valgkamp ved seneste folketingsvalg og noterede mig, at jeg var enig i rigtig mange af hendes synspunkter. Jeg tog derfor kontakt til landsformanden og fik sat et møde op i København, hvor det hele faldt i hak, forklarer Finn Andersen.

Han bliver partiets første byrådsmedlem på Sjælland. De 10 nuværende kommunalbestyrelsesmedlemmer er fordelt i byrådet i Ringkøbing-Skjern, Herning, Hedensted og Bornholm.

- Den sociale balance i Kristendemokraterne tiltaler mig, for jeg er socialkonservativ og det føler jeg ikke længere, at der var plads til i det Konservative Folkeparti i Ringsted, siger den rutinerede byrådspolitiker, der også tidligere har repræsenteret Venstre i byrådssalen.

Han vil nu få mulighed for at arbejde mere målrettet med sine mærkesager inden for børne- og familieområdet, miljøområdet og ældreområdet.

- Kristendemokraternes synspunkter passer som fod i hose for mig på de områder. Vi skal sørge for at bruge penge på varme hænder på både børne- og ældreområdet og føre en ansvarlig miljøpolitik, der er til fordel for vores børn og børnebørn. Samtidig vil jeg fortsætte med at arbejde for at holde liv i landområderne, siger Finn Andersen.

Landsformand Isabella Arendt er naturligvis begejstret for at byde et byrådsmedlem fra Midtsjælland velkommen i partiet.

- Jeg er meget glad for at komme til Ringsted i dag og byde Finn Andersen velkommen i vores parti. Det er med til at understøtte den fremgang, som vi har formået at holde fast i, selv om det ikke lykkedes at blive repræsenteret i Folketinget ved senest valg. Vi har fået 500 nye medlemmer og Finn Andersens tilvalg af vores partier endnu et tegn på en tendens, hvor den socialkonservative politik vinder frem.

arrow Byrådsmedlem forlader Konservative
06. november 2019 kl. 07:06 Opdateret: kl. 07:06

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk