9. december 2019
Det var foran Flügger Farver, frisøren Salon Koquet og Sengespinderiet og lige inden det nye busstop på Sct. Bendts Gade, at tre taxaholdepladser blev etableret i sidste uge. De er nu fjernet efter protester. Arkivfoto
Det var foran Flügger Farver, frisøren Salon Koquet og Sengespinderiet og lige inden det nye busstop på Sct. Bendts Gade, at tre taxaholdepladser blev etableret i sidste uge. De er nu fjernet efter protester. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kort levetid for taxaholdepladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kort levetid for taxaholdepladser
Ringsted - 20. november 2019 kl. 12:29
Af Nikolaj Kennov Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag sidste uge blev tre taxaholdepladser etableret ved Flügger på Torvet, men levetiden skulle vise sig at være kort.

arrow Læs også: Udvalgsformand: Vi har p-pladser nok i bymidten

I går aftes blev de nemlig fjernet igen og omdannet til almindelige parkeringspladser for privatbiler efter højlydte protester fra gadens detailhandel, herunder farvehandlen Flügger.

- Det giver slet ingen mening. Vores kunder har brug for at parkere i nærheden, når de skal slæbe store, tunge dunke med maling fra butikken til deres biler, siger en ekspedient fra farvehandlen og tilføjer:

- Og det er helt vildt underligt at etablere taxaholdepladser i forhold til, at taxaerne ikke engang bruger dem.

Erstatning for torvpladser

Det er noget, talsmanden for Ringsted taxa'er kun kan bakke op om:

- Det er aldrig noget, vi har ønsket, for vi får de fleste kørsler på telefonen, siger Hans Hansen, der i mange år har kørt taxa i Ringsted, der samlet set tæller syv taxa'er, som ofte kører til og fra Ringsted station fra bymidten.

Han mener, at taxaholdepladserne var en erstatning for de holdepladser, der blev nedlagt på Torvet som følge af arbejdet med renoveringen. Men det kan han kun gisne om.

- Vi er ikke engang blevet hørt, om vi stadig havde brug for nye holdepladsen, siger han og slår fast:

- Kommunen kunne klart have sparet noget arbejde ved lige først at spørge ind til behovet.

En holdeplads tilbage

Chef for Vej- og Ejendomscentret, Vibeke Vedel, oplyser, at de nye holdepladser rigtigt nok var en erstatning for holdepladserne ved statuen af Valdemar den Store på Torvet, der blev fjernet i forbindelse med ombygningen.

- De blev tegnet op på baggrund af en byrådsbeslutning, men det har vist sig at være lige i overkanten, siger hun og tilføjer:

- Derfor bliver den ene taxaholdeplads nu flyttet til den modsatte side af vejen og de resterende tre holdepladser gjort til almindelig parkering med tidsbegrænsning.

arrow Vrede beboere: Flyt p-skilt - ellers flytter vi
27. oktober 2019 kl. 09:03 Opdateret: kl. 09:03

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk