1. oktober 2020
Foto: Nikolaj Kennov Rasmussen
Foto: Nikolaj Kennov Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune forbyder badning i sø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommune forbyder badning i sø
Ringsted - 10. august 2020 kl. 13:20
Af Jakob Fønss

Den seneste badevandsanalyse har afsløret et så højt antal colibakterier, at badning midlertidigt må sættes på pause i Hvidsø ved Jystrup nord for Ringsted, indtil Ringsted Kommune har resultater fra flere prøver.

arrow Læs også: Mange ulækre bakterier i badesø har ukendt årsag

Der er blevet sat »Badning forbudt« skilt op på informationstavlen ved Hvidsø, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Søen er et af Ringsted Kommunes badesteder, og kommunen fører derfor løbende tilsyn med badevandskvaliteten.

Vand med mindre end 100 colibakterier pr. 100 ml anses for velegnet til badning, mens vand med mere end 1000 anses for uegnet. Der er målt 9800 pr.100 ml. Med så højt et tal, anbefaler Styrelsen for patientsikkerhed at forbyde badning i søen indtil videre.

»Undlad derfor at bade og at lade børn og dyr lege i søen og indtage vandet herfra. Det kan give gener, som fx opkast og dårlig mave«, skriver kommunen i pressemeddelelsen.

E. coli bruges som indikatororganisme for forurening med afføring. Vand med højt indhold af colibakterier vil ofte indeholde væsentlige mængder spildevand. Årsagen til det høje indhold af colibakterier i prøven er dog endnu ukendt. Kommunen har på nuværende tidspunkt ikke mistanke om, at der skulle være tale om et uheld med spildevandsudledning.

Generelt opfordrer kommunen til at være opmærksom på vandets udseende og følge de generelle råd på informationstavlen ved søen. Ringsted Kommune har iværksat nye prøvetagninger og forventer at modtage resultatet onsdag. Hvis vandet igen er til at bade i, vil "Badning forbudt"- skiltet ved badesøen blive taget ned.

arrow Hop bare i søbølgen den blå - bakterierne er væk
16. august 2020 kl. 14:29 Opdateret: kl. 14:29
arrow Stor badeguide: Hvidsø er et hit i sommerheden
21. juli 2020 kl. 21:10 Opdateret: kl. 12:11
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk