6. august 2020
Lær at skrive med fjer og blæk på sommerens middelalderridderskole i Ringsted. Foto: Museum Vestsjælland
Lær at skrive med fjer og blæk på sommerens middelalderridderskole i Ringsted. Foto: Museum Vestsjælland
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kom på ridderskole i Klosterlunden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kom på ridderskole i Klosterlunden
Ringsted - 05. juli 2020 kl. 18:44
Af Ulla Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rejs med tilbage i tiden og bliv en af Valdemar den Stores riddere. Sådan lyder opfordringen fra Museum Vestsjælland, der inviterer til Middelaldersommerskole i Klosterlunden i Ringsted.

Det kræver færdigheder og styrke at blive en værdig ridder. Derfor kan man komme på »ridderskole«, hvor man kan prøve kræfter med bueskydning og lave sit eget våbenskjold, lyder det i en pressemeddelelse fra Museum Vestsjælland.

Våbenskjoldets mærke fortæller, hvilken ridder man er og sørger for, at man kan blive genkendt af sine venner i krig. En ridder skal kunne sende vigtige breve til kongen. Derfor er der også undervisning at skrive med pen og blæk. Når undervisningen er slut og alt er klaret, er det tid til at blive slået til ridder af en ny ridderorden.

Ridderskolen starter undervisning tirsdag den 14, onsdag den 15, torsdag den 16 og fredag den 17. juli klokken 9, 10, 11 og 12.

Ridderskolen starter hver hele time fra klokken 9 til 12 med en introduktion til ridderordenen.

Aktiviteten er for børn i alderen 6-12 år. Børn mellem 6-8 år skal være i følgeskab med en voksen. Kun én voksen pr. barn/børnegruppe.

Det er gratis at deltage. Tilmelding er nødvendig på vestmuseum.billetexpressen.dk.

"Middelaldersommerskolen" er et resultat af en ekstra bevilling fra Undervisningsministeriet. Museum Vestsjælland har i samarbejde med Ringsted Kommune udviklet denne nye, gratis sommerferieaktivitet til børn i skolealderen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk