22. november 2019
Uddannelsesleder Henrik Bøll Larsen glæder sig over flytningen fra den gamle produktionsskole i Haraldsted til Campusområdet i Ringsted, fordi mulighederne for brobygning bliver bedre. Foto: Nikolaj Kennov Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Uddannelsesleder Henrik Bøll Larsen glæder sig over flytningen fra den gamle produktionsskole i Haraldsted til Campusområdet i Ringsted, fordi mulighederne for brobygning bliver bedre. Foto: Nikolaj Kennov Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kom med på rundtur før åbning af ny uddannelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kom med på rundtur før åbning af ny uddannelse

Næste uge rykker ungdomsuddannelse FGU Ringsted fra midlertidige til faste rammer, der ikke står helt klar endnu, men nok skal blive færdige i tide, som leder af uddannelsen forsikrer.

Ringsted - 07. november 2019 kl. 06:36
Af Nikolaj Kennov Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der males, slibes og gøres ved i disse dage ved Campusskolen.

Slutspurten er nemlig for alvor fløjten i gang, inden den forberedende grunduddannelse, FGU Ringsted, flytter fra den gamle produktionsskole i Haraldsted til nyrenoverede lokaler ved folkeskolen i Ringsteds udkant.

Og det er ikke kun håndværkere og byggefolk, der står for arbejdet, men også de studerende selv.

- Teknisk set går vi på skolen, men vi er i gang med at gøre vores klasselokale i stand, så vi kan komme ordentligt i gang, siger Lærke, der netop er begyndt på ungdomsuddannelsen, der henvender sig til alle under 25 år, som af faglige, sociale eller personlige årsager endnu ikke er parate til at gennemføre en anden uddannelse.

Elever maler selv

Sammen med andre studerende er hun trukket i arbejdstøjet for at gøre skolen færdig til torsdag næste uge, hvor den bliver indviet med taler af borgmesteren og besøg af byrådsmedlemmer såvel som rektorer fra de øvrige ungdomsuddannelser.

FGU
  • Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) henvender sig til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse og som heller ikke er i beskæftigelse.
  • FGU består af tre spor: almen grunduddannelse (agu), produktionsgrunduddannelse (pgu) og erhvervsgrunduddannelse (egu
  • Varigheden af uddannelsen afhænger af den enkelte unges forudsætninger og behov i forhold til at komme i uddannelse eller job. Varigheden bliver fastlagt i en dialog mellem den kommunale ungeindsats og den unge. Den samlede varighed af uddannelsen kan normalt ikke overstige to år.



Kilde: UVM

Uddannelsesleder i Ringsted peger på, at de studerende får et tættere tilhørsforhold til skolen, når de har svunget en malerpensel i deres egne linjelokaler.

- De steder vi manglede at male, tænkte vi som en oplagt anledning til at inddrage eleverne i arbejdet, siger Henrik Bøll Larsen, der står i spidsen for den nyslåede uddannelse i Ringsted, der tidligere samlede sig under produktionsskolerne. Han ser frem til flytningen.

- Ved at rykke skolen tættere på de andre uddannelsesinstitutioner i nærområdet, får vi simpelthen de bedste betingelser for at lave brobygningsforløb og samarbejder. De betingelser havde vi ikke i lige så høj grad i Haraldsted, siger Henrik Bøll Larsen, imens han viser rundt i bygningens nye lokaler, hvor den plastikagtige lugt af maling blander sig med dagens frokost, spaghetti med kødsovs, fra køkkenet.

Et stille muk lyder dog også fra en af de studerende.

- Det er okay at give en hånd med. Der er bare flere ting, der skal laves, end vi først havde tænkt, siger den studerende, inden Adrian fra køkkenet slår fast:

- Det er godt at lave noget, for så slapper du bedre af bagefter. Når man tonset rundt, hakket og skåret og vasket op, så føler man lige pludselig, at frokostpausen er meget velfortjent, og det er dejligt, siger han.

Mindre plads, men...

Studerende Michelle Rasmussen og Michella Hansen mener, at der både er fordele og ulemper ved flytningen til Campusskolen.

- Vi kommer til at savne pladsen og de større lokaler, men de var også mere faldefærdige og slidte, siger Michella Hansen, der har gået her siden august.

- Jeg ser det faktisk ikke som en ulempe, at der er mindre plads, for så får man et bedre og tættere samarbejde med de andre linjer, siger Michelle Rasmussen og tilføjer:

- Men det handler jo lige så meget om alt muligt andet.

Det hele værd

Linjelærer Anja Olsen mener, at uddannelsen giver de studerende, den fornødne selvtillid tilbage, som de måske manglede i begyndelsen, men lidt efter lidt bliver opdyrket.

- I begyndelsen møder man nogle elever, der helt opgivende siger, at de ikke kan noget, men her efter tre måneder er de kommet så meget efter det, at vi har lavet både muleposer, malerier og ovenikøbet tager initiativ til nye ting, siger hun og slutter:

- Det er det hele værd.

Kom med på rundtur her

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk