25. april 2018
Foto: Camilla Bloch
Foto: Camilla Bloch
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kørelærer uden kort dømt for at undervise nye bilister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kørelærer uden kort dømt for at undervise nye bilister
Ringsted - 11. april 2018 kl. 13:27
Af Hans-Henrik Lærke
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 34-årig mand fra Brøndby Strand stod i går anklaget ved retten i Roskilde, fordi han har drevet kørelærervirksomhed uden selv at have et kørekort.

Det juridiske uføre fandt sted i Ringsted i efteråret 2015, hvor den 34-årige i 12 tilfælde underviste to elever. Midt i forløbet mistede kørelæreren sit eget kørekort på grund af gentagne fartforseelser.

Ved en af overtrædelserne blev manden stoppet af politiet. Han oplyste sin brors navn i stedet for sit eget. Trods sin frakendelse fortsatte han med at undervise.

Den 34-årige kørelærer blev idømt tre måneders betinget fængsel, samfundstjeneste og en bøde på 25.500 kroner.

Manden har i februar 2018 på ny erhvervet sig retten til at undervise som kørelærer.

- Jeg mener, en kørelærer skal gå foran som et godt eksempel for sine elever, fortæller senioranklager Jens Berger, som i går anbefalede retten at fratage mandens kørelærerbevis i to år.

Anklageren kunne ikke finde tidligere domme at henvise til, så retten fulgte forsvarerens ord om, at fartovertrædelserne ikke var så store, at det retfærdiggjorde en fratagelse i to år.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk