24. oktober 2020
Konfetti imellem brostene bliver for meget oprydning for personalet i Sct. Bendts kirke.
Konfetti imellem brostene bliver for meget oprydning for personalet i Sct. Bendts kirke.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kirke forbyder konfetti efter vielser og dåb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirke forbyder konfetti efter vielser og dåb
Ringsted - 15. oktober 2020 kl. 12:22
Af Nikolaj Kennov Rasmussen

De fleste af os ved efterhånden godt, at ris er forbudt at kaste over nyligt viede ægtepar, fordi det sviner og kan resultere i eksploderede duer.

Nu har Ringsted Sogn taget skridtet videre og også sat en stopper for konfetti efter vielser i Sct. Bendts.

Det sker, efter kirkens personale har observeret op til flere bryllups- og dåbsselskaber gøre brug af den farverige og festlige rekvisit efter kirkehandlingerne i den gamle kirke.

- Sct. Bendts har nu stået i 850 år og været udsat for lidt af hvert, men både kirken og området omkring skal altså alligevel behandles skånsomt, siger Henning Simoni, adm. chef i Ringsted Sogn, der i første omgang har fokuseret på Sct. Bendts kirke, ikke Klostermarkskirken.

- Hvis nogle fyrer noget konfetti af, melder vi dem jo ikke til politiet, men det er altså et frygteligt arbejde at få op fra brostenen og ned fra træerne igen.

Svært at fjerne

For de fleste er konfetti et festligt element, men for kirkens personale er det en stor udfordring at samle konfettien sammen imellem de mange kirkelige handlinger såsom dåb og bryllup, der kan være på en lørdag.

- Hvis vi har flere handlinger samme dag, kan vi ikke nå at få ryddet det op imellem handlingerne, siger Henning Simoni, der også løfter pegefingeren af miljøhensyn.

- Ligesom vi også er holdt op med at bruge stearinlys indenfor, fordi det ødelægger miljøet og vores kalkmalerier, er der krudt og slam i et konfettirør, siger han og tilføjer:

- Selvom det er festligt, er det i sidste ende noget værre svineri.

Sådan kan det se ud, når man fyrer et konfettirør af. Foto: Ukendt

Men hvorfor overhovedet kaste noget efter nygifte ægtepar?

Den pudsige skik menes at stamme fra det gamle Rom, hvor man udover ris eller korn også smed nødder, mønter eller sågar dadler efter brud og gom.

Da ris er frø, som kan spire, er de symbol for et nyt liv, og man banede derfor vejen for ægteparrets videre lykke ved at kaste ris på dem efter vielsen.

Ifølge Henning Simoni ødelægger det ikke festen at gemme konfettien til, man er kommet hjem igen.

- - Jeg mener udmærket, at man kan have en fest uden at skulle kaste ris og konfetti på brudeparrene.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk