20. oktober 2019
Kim Larsens sidste koncert i Ringsted viste sig at blive i juni 2017 i Lystanlægget. Et år efter hans død bliver han mindet med en musikgudstjeneste i Klostermarkskirken den 29. september. Foto: Kenn Thomsen
Kim Larsens sidste koncert i Ringsted viste sig at blive i juni 2017 i Lystanlægget. Et år efter hans død bliver han mindet med en musikgudstjeneste i Klostermarkskirken den 29. september. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kim Larsen bliver mindet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kim Larsen bliver mindet
Ringsted - 20. september 2019 kl. 10:51
Af Anne Wandahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Årsdagen for Kim Larsens død den 30. september 2018 nærmer sig.

Det bliver markeret i Klostermarkskirken i Ringsted, oplyser sognepræst Otto Lundgaard.

Nærmere bestemt hyldes Kim Larsen søndag den 29. september.

- Kim Larsen var et menneske, som danskerne var på fornavn eller rettere efternavn med. Vi følte, han var én af vore. Vi elskede hans sange, vi kunne selv synge med på dem og følte også, at de var med til at bringe os sammen, siger Otto Lundgaard.

Og det er forklaringen på, at Ringsted Sogn har valgt at bruge Klostermarkskirken på en musikgudstjeneste i høj grad i Kim Larsens navn og tilrettelagt så alle kan være med fra børn til bedsteforældre.

- Selv om den levende musik og sang vil bære os igennem aftenen, vil det ikke være en koncert, vi samles til. Mens en koncert er en begivenhed, som man overværer, er en gudstjeneste noget, vi tager aktivt del i. Der bliver således mulighed for at synge med på flere af sangene samt en salme, alle kender, også fra Gasolins univers samt for at tænde lys og samles i det rum, gudstjenesten skaber, forklarer Otto Lundgaard.

Gudstjenesten er tilrettelagt i samarbejde mellem organist Karina Agerbo, Otto Lundgaard selv og gæstemusikerne Lars Mathiesen og Lasse Kjærulf, der tilsammen udgør Duo Dejlig.

Læsningerne undervejs i gudstjenesten er alle lånt fra Jens Andersens biografi »Kim Larsen, mine unge år«.

Musikgudstjenesten for og om Kim Larsen begynder klokken 19 den 29. september.

Kirken er åben fra klokken 18.30.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk