22. juni 2021
Skuespillerne Rudi Køhnke og Andrea Vagn Jensen besøgte lørdag galleriet Creative Mind i Ringsted. Foto: Nikolaj Kennov Rasmussen
Skuespillerne Rudi Køhnke og Andrea Vagn Jensen besøgte lørdag galleriet Creative Mind i Ringsted. Foto: Nikolaj Kennov Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kendt skuespiller på udebane i nyt galleri: Jeg ved ikke helt, om jeg føler den i dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kendt skuespiller på udebane i nyt galleri: Jeg ved ikke helt, om jeg føler den i dag
Ringsted - 17. maj 2021 kl. 18:02
Af Nikolaj Kennov Rasmussen

- Det var Rudi, der lokkede mig!

Andrea Vagn Jensen peger over på Rudi Køhnke, som afparerer ved at rykke hænderne i luften.

Han ryster på hovedet, griner lidt af vennen og kollegaen, der har travlt med at få styr på bunken af skitser og tegninger.

- Andrea, hvordan skal vi ellers blive store kunstnere?

Venneparret er også skuespillere, og som en positiv arbejdsskade ved de om nogen, hvordan man holder en underholdende ordveksling kørende. Det er dog ikke replikker, de øver her i galleriet Creative Mind på Nørregade i Ringsted. De øver sig i at blive billedkunstnere.

Føler den ikke lige i dag

Både Rudi Køhkne og Andrea Vagn Jensen har lørdag formiddag taget turen fra København til Ringsted for at vise, hvad de duer til, når de ikke står foran kameraet i danske film og serier som »Fidibus«, »Jesus & Josefine« eller »Forbrydelsen«.

Her - i den ene længe af det nyåbnede galleri på Nørregade - skal de lave kunst hen over nogle timer. Eller rettere: Det var i hvert fald planen i galerist Alexander Tao Schrøters hoved. Nogle gange kolliderer det dog i mødet med kunstnertyper.

- Jeg ved ikke helt, om jeg føler den i dag, siger Rudi Køhnke, mens han går rastløst rundt om et værk, han har medbragt hjemmefra.

På værket står der »Go Trump«, men stikflammer gør hyldesten til protest.

- Kan du ikke se, hvad det er? Det er det amerikanske flag, der er ved at gå op i flammer, siger kunstneren, der maler, hvad der passer ham, hvornår det passer ham.

Billedkunstner Sara Lee fra Albertslund. Foto: Nikolaj Kennov Rasmussen

Her handler det ikke om at gå til kunsten som at gå på arbejde. Inspirationen skal gerne komme til ham, før han griber penslen.

- Der kan gå flere dage, hvor jeg ikke maler eller udtrykker mig kreativt. Og så kan jeg stå til et middagsselskab med gode venner og pludselig mærke, at jeg bare må hjem for at male, siger Rudi Køhnke, der som skuespiller senest har medvirket i den historiske vogntur henad 1600-tallets gader i »Christian IV - den sidste rejse«.

Der er dog tidspunkter, hvor Rudi Køhnke helt sikkert skal male. Selvom han en dag hellere end gerne vil kunne leve af sin kunst, hænger det også godt sammen med skuespillet - og den angst, han holder nede ved at male.

- Jeg øver replikker, når jeg maler. Det ene kan ligesom ikke rigtigt eksistere uden det andet, siger skuespilleren, der i øvrigt er ambasaddør for angsforeningen i Danmark.

Corona-skitser

På hans side flagrer Andrea Vagn Jensen med sine personlige, men også kritiske tegninger fra corona-tiden.

- Det her er, hvad der sker, når man giver minkfarmerne 20 milliarder kroner, siger hun om et billede af en udmagret sygeplejerske, der udånder under en fed mink.

Hendes skitseprægede tegninger forholder sig dog ikke kun kritisk til krisen, men også pragmatisk.

- Det her er for eksempel bare en måde at underholde mine børn på, siger hun og hiver en tegning af et flerarmet mor-monster frem fra bunken. Og det her, siger hun og åbner tasken for at snuppe en næsten tom flaske aperol medbragt til udstillingen.

- Det er festen, der blev hjemme!

Natasscha Girelli. Foto: Nikolaj Kennov Rasmussen

I den anden længe står to kvinder, der rent faktisk kalder sig billedkunstnere. Det er Natasccha Girelli fra Humlebæk og Sara Lee fra Albertslund.

- Jeg maler bølger og bevægelser og lader sådan set bare penslen føre mig frem mod motivet, siger Natasscha Girelli omgivet af sine farverige og sværmeriske malerier.

De kunne ikke være forskellige fra dem, Sara Lee laver. Her er der dømt indrammet klimakamp med bæredygtige billeder af alverdens strande set fra oven.

- Jeg synes, det er vigtigt at reflektere i kunsten både på den ene og anden måde. Lige fra materialevalg til motiv, siger Sara Lee, inden hun forsvinder ind i et billede af en sort, islandsk strand og azurblåt hav.

Og som Sara Lee slutter ligeså oplagt som salgbart:

- Med mine malerier kan alle få havkik i stuen.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk