22. juni 2021
Jakob Petri Megyessi ærger sig over, at discgolfbanen ved Ringsted Sport Center ikke er bedre. Derfor har han fremsat et borgerforslag til en ny. Privatfoto
Jakob Petri Megyessi ærger sig over, at discgolfbanen ved Ringsted Sport Center ikke er bedre. Derfor har han fremsat et borgerforslag til en ny. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jakob disser lokal golfbane: Det er lige før, man rammer en baby i nakken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Jakob disser lokal golfbane: Det er lige før, man rammer en baby i nakken
Ringsted - 12. maj 2021 kl. 12:36
Af Nikolaj Kennov Rasmussen

Han kastede sin første disc for et år siden, men den er endnu ikke landet.

Jakob Petri Megyessi er stadig så meget oppe at flyve over discgolf, at han har svært ved at skjule sin egen begejstring over den håndholdte sport.

Desværre ærgrer han sig samtidig over, at den eneste discgolf-bane i hjembyen er alt for farlig.

- Banen ved Ringsted Sport Center er simpelthen ikke egnet til det. Kurverne bugter sig for meget, der er for mange blinde vinkler, og to gange har jeg oplevet, at der pludselig kommer folk gående om hjørnet, siger Jakob Petri Megyessi og slår fast:

- Så bliver man jo helt stiv og kold om hjertet. Selv om jeg heldigvis kun er sluppet med skrækken, kan sådan en 175 grams disc med skarp kant altså godt gøre skade.

Ryk den ud af byen

At Jakob Petri Megyessi for længst har droppet banen i Ringsted, betyder dog ikke, at han helt har opgivet.

Han har nu fremsat et borgerforslag med idéen om en ny og forbedret discgolf-bane lidt udenfor Ringsted.

- Det skal ud og væk fra byen. Ud, hvor der er grønt og frodigt. Og hvor der ikke er fare for at ramme en baby i nakken, siger Jakob Petri Megyessi.

Jakob Petri Megyessi nævner ringparken i Roskilde som en god bane med stor sigtbarhed og sikkerhed. Foto: Thomas Olsen

Helt konkret har han kig på en mark syd for Høm »lige efter Dagli'brugsen«. Men hvis den nye ejer af jorden ved Skjoldenæsholm kunne overtales til at putte stænger og disc-kurve i stedets gamle golfhuller, ville det heller ikke være dumt.

- Jeg har meget den store multibane i Marielyst på Falster i tankerne, hvor der både er plads til golf, discgolf og fodbold, siger Jakob Petri Megyessi, der til inspiration også nævner ringparken i Roskilde.

-Det er et åbent landskab uden skjulte hjørner, som øger sigtbarheden og derfor også sikkerheden. Jeg har spillet 100 runder, og der er aldrig sket noget, siger han.

En populær sport

Discgolf har vokset sig populært under pandemien. Lige nu er sporten faktisk så populær, at producenterne af disc'ene ikke længere kan følge med.

I hvert fald ifølge Jakob Petri Megyessi, der nu må ty til forhandlere i Tyskland, når samlingen skal udvides.

- Bare i det ene år jeg har spillet, er sporten eksploderet, fordi den er så corona-venlig. Man kan være ude i det fri og holde afstand, og samtidig får man rørt sig. På en almindelig tur får jeg i hvert fald gået en 3-4 kilometer, siger han og tilføjer:

- Det er en super sjov sport, for man udvikler sig hele tiden i takt med, at man lærer de forskellige typers discs at kende.

Engang spillede man golf ved Skjoldenæsholm... Jakob Petri Megyessi nævner de gamle golfbaner som et oplagt sted til en multibane med golf, fodbold og ja, discgolf. Foto: Anders Ole Olsen

Han mener, at en ny udenbys discgolf-bane kun vil gøre Ringsted Kommune mere attraktiv.

- Jeg er træt af, at vi er sådan en kæmpestor kommune, der sjældent griber mulighederne. Den her geniale sport er eksploderet under corona'en, så hvorfor skal jeg køre til Roskilde, Sorø eller Svinninge? Hvorfor skal Ringsted ikke være med?

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk