21. september 2021
Store sten blev brugt ved opførelsen af gravanlæg i oldtiden, som denne markante langdysse i Kongsøre Skov i Nordvestsjælland.
Store sten blev brugt ved opførelsen af gravanlæg i oldtiden, som denne markante langdysse i Kongsøre Skov i Nordvestsjælland.
Foto: Søren Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jagter efter fortiden 1: Et monument over døden fundet i bøgeskov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Jagter efter fortiden 1: Et monument over døden fundet i bøgeskov
Ringsted - 03. august 2021 kl. 18:32
Af Nikolaj Kennov Rasmussen

De fleste har hørt om langdysser, men en kyllingedysse? Nej, vel?

arrow Læs også: Fortidsminder: Et ubesvaret mysterie midt på mytisk natursti

Gravhøjen i Store Bøgeskov ved Gyrstinge Sø har dog ikke noget til fælles med kyllinger eller andre småfolk. Tværtimod har det nok været en granvoksen høvding, der er blevet stedt til hvile på toppen af den aflange langdysse, der ligger i den nordlige skovkant på grænsen til Holbæk Kommune.

Hvorfor den lige netop hedder kyllingedysse står hen i det uvisse, ligesom så meget anden mystik, der hviler over fortidens kæmpehøje.

Martin Pavon, arkæolog på Museum Vestsjælland, er dog helt sikker på én ting:

- Det har helt sikkert været en betydningsfuld mand fra lokalområdet, siger arkæologen ivrigt, imens han skæver ned i det (nu) tomme gravhul i midten af langdyssen.

Martin Pavon ved, at langdyssen daterer sig tilbage til 3950 - 2801 f.Kr., måler 11x15 meter og er sat med store rendesten, der markerer graven fra resten af landskabet.

- Og så regner vi med, at der har været en stor overligger i sten over gravkammeret i midten, som han siger fra langdyssens top, hvor mørk skov stjæler sommerdagen udenfor.

Matin Pavon er arkæolog ved Museum Vestsjælland. Han har udvalgt fire fortidsminder, som DAGBLADET henover de næste dage kaster lys over. Arkivfoto: Peter Andersen

Ellers er Martin Pavon dog lidt på bar bund.

Ikke bare er hans akademiske baggrund rent faktisk arkæolog med speciale i den langt senere middelalder, men også den sparsomme information om den konkrete langdysse, lader historien være op til fortolkning.

- Der bliver ikke gravet i det her, fordi det er et fredet mindesmærke. Hvis man er flere arkæologer, der går sammen og nævner sætninger som »national relevans«, kan det være, at man til nøds får lov, men det er svært, siger Martin Pavon og slår fast:

- Der er ingen stenaldergrave, der er blevet udgravet siden 1950.

Vil udfylde hullerne

Vi går alligevel lidt rundt om langdyssen i et stædigt forsøg på at udfylde historiens huller.

Som den ligger der i udkanten af Store Bøgeskov, ligner den mest af alt en forhøjning skabt af moder natur, men ved et nærmere kig snor store sten sig, som beviser på the human touch. Martin Pavon peger på en stor sten, der på en måde markerer enden af langdyssen.

- Det kunne helt klart være en markering, der siger her til og ikke længere. Jeg forestiller mig faktisk også, at stenen her kunne være malede, siger Martin Pavon om de sten, der rent faktisk er tilbage.

For at komme til langdyssen i Store Bøgeskov skal man parkere ved Fredskovminde i den nordlige del af skoven. Der er flere langdysser længere fremme ad skovstien. Foto: Nikolaj Kennov Rasmussen

- Langdyssen en sikkert også plyndret. Mange tog simpelthen sten fra stendysserne og genanvendte dem til nye bygninger, fordi Danmark ikke har råmaterialerne, siger Martin Pavon og uddyber:

- Da man i 1700-tallet begyndte at udbrede vejsystemet, lagde man vejene tæt på stendysserne, så man havde plyndringsmateriale nok.

Eksotisk begravelse

Vi står lidt og betragter langdyssen i stilhed. Det er som om fortiden stikker op af jorden, som et synligt minde om en anden tid, et andet liv og et begravelsesritual helt ulig vores nuværende.

- Jeg ved, at man har dækket nogle af gravhøjene med eksploderet flint, så de blev helt hvide og lyste op i landskabet, og det kan være, at her er stået et stort plankeværk udenom, siger Martin Pavon og slår fast:

- Hvor det i dag er sådan, at man helst bare vil brændes, så er det her godt nok noget elt andet. Det er bygget, så det kan og skal ses som et monument over døden.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk