17. oktober 2021
Knud Lavards Kapel er et dramatisk sted i Danmarkshistorien. Arkivfoto
Knud Lavards Kapel er et dramatisk sted i Danmarkshistorien. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jagten efter fortiden 2: Historisk kapel var som at komme i himmerige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jagten efter fortiden 2: Historisk kapel var som at komme i himmerige
Ringsted - 05. august 2021 kl. 07:52
Af Nikolaj Kennov Rasmussen

- De her ældgamle markveje, som nu er asfalteret, har vores forfædre også brugt. Når man sidder og kigger ud ad vinduet, kører man i virkeligheden forbi historien uden at vide det.

arrow Læs også: Fortidsminder: Et ubesvaret mysterie midt på mytisk natursti

Sådan siger Martin Pavon, idet vi passerer en ud af mange gravhøje på vejen hen til andet stop i vores jagt efter hemmelige fortidsminder.

Martin Pavon er arkæolog med speciale i middelalderen, og denne gang føler han sig lidt mere hjemme, end da vi stod ved bondestenalderens tavse langdysse. Denne gang er turen nemlig kommet til Knud Lavards Kapel eller Haraldsted Kapel, som det jo egentlig hedder officielt på landkortet.

Koldblodigt familiemord

Kapellet blev opført omkring 1150 på det sted, hvor Knud Lavard den 7. januar 1131 blev koldblodigt myrdet af sin fætter Magnus, der formentlig så ham som en farlig konkurrent til tronen.

Mordet i Haraldsted Skov blev indledningen til en langvarig borgerkrig, der først endte med kroningen af Knuds søn, Valdemar den Store, i 1157.

Gennem hele middelalderen valfartede pilgrimme i stort tal til kapellet, fordi Knud Lavard blev anset som martyr efter sin helgenkåring i 1170, fortæller Martin Pavon.

Han anfægter dog en ikke helt uvæsentlig detalje i den historiske overlevering.

- I sin Danmarkskrønike skriver Saxo faktisk, at Knud Lavard var på besøg på en helt anden gård end kongsgården ved Haraldsted, siger arkæologen, idet vi går ned ad markstien og nærmer os arnestedet for den historiske forbrydelse. Han slår dog fast, da vi stopper ved ruinen.

- Det var her, han døde, siger han.

Her er stille, men historien fortier sig ikke i de brokker, der engang har udgjort fundamentet til kapellet. Her ligger rent faktisk en kirke i en meters højde.

- Det er virkeligheden en ret klassisk kirke af frådsten. Et megamærkeligt materiale, som ingen rigtigt ved, hvad er eller kommer fra, men valget stod mellem kildekalk eller kampesten. Mursten eksisterede endnu ikke, siger Martin Pavon og peger så på et sted på ydersiden af kirkemuren.

- Kirken har gennemgået en udvidelse. Det har åbenbart gået godt for forretningen. Folk har søgt til det her sted, siger arkæologen.

Hvad der er foregået i kirken, ved man dog ikke.

- Vi aner ikke, hvad der er foregået. Der har nok været almindelige gudstjenester, men der har også været Knud Lavard-bønner eller andre obskure hyldester til den afdøde martyr, siger arkæologen.

Mistede sin betydning

Efter reformationen mistede det sin betydning. Bygningen forfaldt og forsvandt, men blev genfundet og udgravet i 1833. Dengang som nu findes der ikke ret mange kapeller eller mindesmærker af samme skuffe i Danmark.

- Det er 100 procent unikt det her. Man har Svend, Knud og Valdemar, der kæmper om kongemagten. Svend Grathe, Erik Klipping og Knud Lavard bliver alle sammen slået ihjel, og der bliver lavet kapeller, siger Martin Pavon og tilføjer:

- Fællesnævneren for alle kapeller er troen på den hellige kraft på drabsstedet.

Martin Pavon er middelalderarkæolog ved Museum Vestsjælland. Foto: Jens Wollesen

Martin Pavon peger på storheden ved de kapeller og kirker, der dengang blev opført som lysende magtsymboler i den mørke middelalder.

- For et bondefolk, der levede i træskure, var det som at ankomme til himmerige, når de trådte ind i Sct. Bendts Kirke. Vi kan ikke se den storhed i dag. For at opleve samme sus skal vi jo stå på kanten på en New Yorker-skyskraber eller få Elon Musk til at fyre os ud i rummet i en raket, siger Martin Pavon, inden vi sætter kursen mod næste fortidsminde.

- Vi er ret handikappede, når vi kigger på historiske bygninger og artefakter. I dag er vi så sekularisede, at vi slet ikke kan forstå, at politik og religion dengang var to sider af samme sag.

arrow Jagter efter fortiden 1: Et monument over døden fundet i bøgeskov
03. august 2021 kl. 18:32 Opdateret: kl. 12:51
Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk