22. oktober 2021
Heinrich Braun håber, at mange lodsejere og landmænd er med på idéen om at »male« markerne gule, når Tour de France-feltet ruller på de danske landeveje i juli 2022. Arkivfoto
gallery icon

Se billedserie

Heinrich Braun håber, at mange lodsejere og landmænd er med på idéen om at »male« markerne gule, når Tour de France-feltet ruller på de danske landeveje i juli 2022. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Iværksætter-duo drømmer om gule Tour de France-marker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Iværksætter-duo drømmer om gule Tour de France-marker
Ringsted - 17. september 2021 kl. 13:53
Af Kasper Frank

Drømmen er gule marker så langt øjet rækker, når Tour de France-karavanen gæster Danmark i juli 2022. Det er samtidig et enormt udstillingsvindue, som de to lokale iværksættere, Heinrich Braun og Anton Pedersen, vil prøve at udnytte.

- Tænk, hvis vores gule striber bliver filmet fra luften, og man kan se dem nogle kilometer derudad, siger Heinrich Braun.

Han vil ikke sætte mål for, hvor stor en strækning, iværksætterduoen håber at kunne så med gule blomster, men forhåbningerne er store.

- Vi dækker hele ruten, så er der en lodsejer i Sønderjylland, der vil være med, så klarer vi også det, siger Heinrich Braun.

Til daglig ejer han virksomheden Baugaarden Living Art ved Allindelille nord for Ringsted, og han har gennem en periode hjulpet Antons Blomsterstriber fra nabokommunen Sorø med hans fremadstormende virksomhed.

Maler blomsterstriber

Her har Anton Pedersen sået 104 kilometer blomsterstriber i 2021, selv om målet blot var 40 kilometer.

Det er blomsterstriber af den art, man ofte ser langs marker, hvor blandede, vilde blomster er med til at øge biodiversiteten, ligesom de er en fryd for øjet og tiltrækker bier.

Heinrich Braun omtaler fænomenet som at male blomsterstriber.

- Det er blevet utrolig populært at male langs vejkanten og langs marker. Vi skal prøve at udnytte, at vi får et verdensevent til Danmark og gøre folk opmærksomme på, hvad vi kan, siger han.

Heinrich Braun og Anton Pedersen er i gang med at kontakte repræsentanter fra start- og målbyerne for at byde ind med deres farverige blomster.

Bogstaver af blomster

- Der kunne godt være nogle offentlige arealer, hvor det kunne være interessant. Der er allerede initiativer, men man kunne måske skrive bogstaver med blomster, som man kan se fra luften eller andre ting, siger Heinrich Braun.

Han fortsætter:
- Der findes blomster i alverdens farver, så vi kan skrive hvad som helst og male, hvad vi vil.

Og så handler det ellers om at nå ud til potentielle kunder.

- Den store udfordring er at få fat i lodsejerne, som ejer markerne langs ruten. Vi håber at komme i kontakt med så mange som muligt, så vi kan gøre noget for både biodiversiteten og male ruten gul til ære for Tour de France, siger Heinrich Braun.

Blomsterparret håber at kunne lande en pris på omkring fem kroner pr. kvadratmeter, hvis jorden er forarbejdet.

Avanceret opgave

Det er samme pris som det koster med de blandede blomster.

Men det er en mere avanceret opgave end som så at skulle finde den rette sort af blomster.

Heinrich Braun er allerede nu i kontakt med flere frøfirmaer om at skabe den rette blanding, og det er ambitionen, at det skal bestå af flerårige blomster, så det er noget, der holder i flere år.

For at sikre en optimal blomstring, når touren triller i Danmark 1.-3. juli skal frøene sås i foråret.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk