29. november 2020
Alle udenlandske arbejdere havde papirerne i orden. Foto: Thomas Olsen
Alle udenlandske arbejdere havde papirerne i orden. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen gevinst ved kontrol for social dumping

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen gevinst ved kontrol for social dumping
Ringsted - 30. oktober 2020 kl. 12:05
Af Jakob Fønss

Udlændingeafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi foretog onsdag i samarbejde med både SKAT og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) kontrol af 10 byggepladser inden for bygge- og anlægsbranchen, hvor myndighederne havde oplysninger om, at udenlandsk arbejdskraft var beskæftiget.

I Ringsted by blev seks byggepladser kontrolleret, og herunder traf myndighederne en kvindelig og to mandlige arbejdere fra Litauen på to af byggepladserne. Alle tre litauere havde deres papirer i orden.

I Holbæk Kommune blev to byggepladser i selve Holbæk kontrolleret. Her fandt politiet intet at udsætte på tre litauiske mænds arbejde i Danmark. Myndighederne fortsatte videre i Holbæk kommune til en byggeplads i Vipperød-området, hvor myndighederne traf 10 udenlandske arbejdere. Heller ikke på denne arbejdsplads fandt politiet grundlag for at foretage yderligere end blot kontrollen af de tilstedeværende udenlandske arbejdere.

Som afslutning på dagens kontrolaktion kørte myndighederne til en adresse i Solrød Strand, men der blev ikke truffet nogen arbejdere overhovedet på den pågældende byggeplads.

Myndighederne vil fortsætte med kontrollerne af udenlandsk arbejdskraft på arbejdspladser inden for forskellige brancher som led i indsatsen mod social dumping i Danmark.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk