3. juni 2020
Sebastiam Blynert får ikke gennemført sin fagprøve om vandresko på grund af coronavirus. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Sebastiam Blynert får ikke gennemført sin fagprøve om vandresko på grund af coronavirus. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen fagprøve til Sebastian

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen fagprøve til Sebastian
Ringsted - 01. april 2020 kl. 10:55
Af Peer Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I snart to år har 20-årige Sebastian Blynert fra Ringsted haft læreplads i Sportmaster Ringsted i Sct. Hansgade.

Som afslutning på lærepladsen, inden de sidste måneders skoletid, skulle Sebastian Blynert have haft fagprøve i butikken, men det har coronavirus sat en stopper for.

- Når man holder fagprøve, går det i korte træk ud på, at man skal lave tiltag eller begivenheder, som kan øge salget på en vare eller en produktgruppe. Jeg havde valgt at holde fagprøve med vandresko fra Salomon, fordi det er blevet in at vandre og efterspørgslen er blevet større, fortæller han.

- Min plan var at holde nogle klubdage for vandreklubberne i området, hvor medlemmerne kunne komme ind i butikken og kigge på varerne. Idéen var også at lave et arrangement med morgenmad og hygge. Al det er aflyst nu, fordi disse produkter mest henvender sig til de lidt ældre mennesker, og de kommer jo ikke så meget ud i øjeblikket, siger Sebastian Blynert med ærgrelse i stemmen.

Uforløst
Sebastian Blynert er meget ked af, at han må aflyse fagprøven, der skulle have fundet sted i uge 13 og i uge 14.

- Fagprøven skulle have været højdepunktet på min læretid i Sportmaster. Jeg har en følelse af, at min læretid nu er uforløst, fordi jeg ikke kan holde den, siger han.

Sebastian Blynert er ikke nervøs for, at han ikke får sin eksamen:

- Skolen tager højde for uforudsete hændelser, når man vurderer, om eksamen kan bestås, erklærer Sebastian Blynert.

Han påbegyndte på sin læreplads i Sportmaster Ringsted i august 2018 efter at have afsluttet EUX eksamen med speciale i detailhandlen.

- I løbet af det seneste halvandet år har jeg lært almene opgaver i butik, fortrinsvis selvfølgelig at ekspedere kunder. Jeg havde glædet mig til at afslutte forløbet ordentligt, men det bliver ikke til noget, siger Sebastian Blynert.

Læretiden slutter den 31. juli og fra den 1. august vil Sebastian Blynert forsøge at finde sig et job i en lignende butik.

- Jeg kan desværre ikke blive i Sportmaster Ringsted, så jeg skal ud på jobmarkedet. Jeg håber på, at coronavirus er et overstået kapitel til den tid, siger han med optimisme i stemmen.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk