17. oktober 2021
Asti på jagt efter trøfler i Allindelille Fredskov nord for Ringsted.Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Asti på jagt efter trøfler i Allindelille Fredskov nord for Ringsted.Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hund finder sjældenhed i dansk skovbund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hund finder sjældenhed i dansk skovbund

Det danske kongehus er begejstret, og Michelin-restaurant nyder også godt af hunden Asti og dens snude.

Opdateret 10. oktober 2021 kl. 19:33
Ringsted - 10. oktober 2021 kl. 19:29
Af Kasper Frank

For Astis ejer er det en hobby, men for feinschmeckere er den underjordiske svamp en dyr og eftertragtet spise. Den skal helst være frisk og gerne lokal. Trøflen.

De fineste og dyreste trøfler finder man i Frankrig og Italien, men Rune Richtendorff mener, at danske trøfler kan være med smagsmæssigt i konkurrence med de sydeuropæiske pendanter.

I weekenden har han blandt andet besøgt Allindelille Fredskov nord for Ringsted for at tilbringe nogle timer sammen med frivillige skovplejere og lokale folk fra Danmarks Naturfredningsforening.

Finder seks sommertrøfler

Asti graver seks sommertrøfler frem til stor jubel for hundens ejer og de fremmødte skoventusiaster. De havde haft på fornemmelsen, at netop Allindelille Fredskov kunne være et godt sted at lede.

- Der er områder, hvor skoven ikke har været rørt i mange år, så det var vores formodning, at de rette betingelser kunne være til stede, siger Line Gammelby, næstformand i Danmarks Naturfredningsforenings Ringsted-afdeling.

Rune Richtendorff joker med, at han ikke har tal på, hvor mange trøfler, Asti har gravet frem, men skynder sig at fortælle, at han naturligvis har fuldstændig styr på antallet.

126 gram

Hver gang han og hunden har været på jagt, noterer han sirligt, hvor og hvor mange trøfler, duoen har fundet. Fangsten bliver også vejet. Den største vejede 126 gram, mens de mindste ligger på fire-fem gram.

Denne søndag i Allindelille Fredskov får Asti hurtigt færten. Hunden markerer og graver forsigtigt med en enkelt pote. Rune Richtendorff afkoder små signaler fra hunden og opdager nemt, om der er gevinst i sigte, eller om det er falsk alarm.

- Jeg kan se på hendes bevægelser, om der er noget at komme efter, siger Rune Richtendorff.

Denne gang graver hunden med to poter, og det er bevis for, at det nok bare er en mus, Asti har opsnuset.

- Søg videre, Asti, kom, lyder det fra ejeren.

Længere inde i skoven er der et større område med hassel, som er et af de foretrukne områder, når Asti leder efter trøfler.

Og ganske rigtigt. Hurtigt er der en markering, og Rune Richtendorff skynder sig at tage trøflen ud af Astis gab. Den er trænet til at aflevere trøflen, men nogle gange er det svært at modstå fristelsen, fortæller Rune Richtendorff.

Prisen er uinteressant

Rune Richtendorff arbejder som skolelærer og forsikrer, at han absolut ikke kan leve af at være trøffeljæger.

Han slår igen og igen fast, at det økonomiske aspekt, at trøfler er en dyr delikatesse, slet ikke interesserer ham.

- Det betyder ingenting, siger han.

Trøfler kan have en kilopris på op mod 30.000 kroner for de fineste af slagsen i Sydeuropa.

Der er angiveligt ganske få trænede trøffelhunde i Danmark, og det er først inden for de senere år, der er opstået fornyet interesse for at finde den sjældne svamp.

Fine steder efterspørger

Rygterne om Astis egenskaber har medført, at der har været bud efter mand og hund fra prominente steder som kongehuset og den feterede Århus-restaurant Frederikshøj.

Det er dog ikke noget, Rune Richtendorff gider at tale om. For ham er det vigtige gåturene i skovene, og at han dokumenterer og opdaterer databaserne over Astis fund.

Indtil videre er det flere end 600 trøfler, parret har fundet i de danske skove siden 2019, og det bliver formentlig til mange flere fremover.

- Jeg kan slet ikke lade være, siger Rune Richtendorff.

Frem til 2019 var der kun registreret 28 officielle fund af sommertrøfler i Danmark. Der findes angiveligt op mod 60 forskellige slags trøfler her i landet.

Trøfler i hele landet

Trøffelsæsonen løber som udgangspunkt fra september til den første nattefrost rammer, men det er også lykkedes at finde trøfler i både december og januar, fortæller Rune Richtendorff, som føler sig overbevist om, at trøfler langt fra er så sjældne, som man tror.

- Vi har mest søgt i Jylland, men nu er vi på Sjælland, og jeg vil gerne være med til at vise, at trøflerne er der, siger Rune Richtendorff, som bor i Tjele ved Viborg.

Trøffelhunden Asti er af racen Lagotto Romagnolo og er blevet trænet i flere hundrede timer af dens ejer. Han købte simpelthen trøfler, som han lagde ud i skoven for at hunden skulle opsnuse dem med efterfølgende belønning. Den består af makrel på tube, som der går 30 af på en trøffelsæson, oplyser Rune Richtendorff med et grin.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk