29. januar 2020
»Borupholdet« er omdrejningspunktet for foredraget i Vigersted Forsamlingshus 22. januar. Privatfoto
»Borupholdet« er omdrejningspunktet for foredraget i Vigersted Forsamlingshus 22. januar. Privatfoto
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hør om våbenmodtagelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hør om våbenmodtagelse
Ringsted - 13. januar 2020 kl. 09:59
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er foredrag i Vigersted Forsamlingshus, Vigersted Bygade 41, onsdag 22. januar klokken 19.30.

Foredraget hedder »Våbenmodtagelse på Sjælland 1943-1945" og handler om historier fra lokalområdet under 2. Verdenskrig

De fleste kender historien om Hvidsten Gruppen. I efteråret 1944 dannedes den midtsjællandske våbenmodtagergruppe, kaldet "Borupholdet". Gruppen havde opgaver af samme slags som Hvidsten Gruppen.

Lokalrådets historiegruppe har inviteret John Helmersen, Borup, der vil fortælle om Borupholdet og binde historierne sammen ud fra film, billeder og lydklip. I disse vil medlemmer af Borupholdet og modstandsmanden Stig Jensen fortælle om våbenmodtagelser og vilkårene for modstandsfolkenes arbejde.

Mange af oplysningerne bygger på interviews, som Jimmy Stahr lavede tilbage i 1973 med personerne fra Borupholdet. Stahr lavede også interview med den markante modstandsmand Stig Jensen, der under besættelsen boede i Nyhavn, men havde "sommerhus" på Laurentziuslund, Skjoldenæsholm Gods.

Lederen af Borupholdet, Helmuth Barner, skrev i 1993 bogen "Borupholdet 1943-1945" om gruppens oplevelser. Mange af historierne beskriver aktiviteter, der foregik i lokalområdet. Det er både barske, sørgelige og humoristiske historier.

Borupholdet tog imod cirka 125 containere med våben fra englænderne og arbejdede sammen med grupper fra blandt andet Hvalsø, Osted, Køge og Roskilde. Våbnene blev sendt videre til frihedskæmpere på Sjælland og i København.

Deltagerne er velkomne til at medbringe fotos og historier om emnet, som historiegruppen kan låne.

Man kan bestille kaffe og kage for et beskedent beløb ved tilmelding eller betale kontant eller MobilePay ved indgangen.

Tilmelding er nødvendig på vigersted.nemtilmeld.dk eller til Berit Galberg på telefon 22 21 23 25.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk