23. oktober 2021
Kompagnichef Henrik Tranholm styrede slagets gang i Ringsted.Fotos: Mads Dam Bendtsen
gallery icon

Se billedserie

Kompagnichef Henrik Tranholm styrede slagets gang i Ringsted.Fotos: Mads Dam Bendtsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjemmeværnet omdannede Selandia Park til militært øvelsesområde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjemmeværnet omdannede Selandia Park til militært øvelsesområde
Opdateret 19. september 2021 kl. 13:10
Ringsted - 18. september 2021 kl. 15:19
Af Mads Dam Bendtsen

En del af Selandia Park har fredag og lørdag været omdannet til et midlertidigt militært område. Her fandt nemlig en Hjemmeværnsøvelse sted.

Øvelsen gik på tværs af Sjælland og drejede sig om en kolonne af 21 køretøjer, der skulle eskorteres ned gennem Sjælland - med stop i Selandia Park. Her har cirka 55 soldater arbejdet siden fredag aften på at omdanne erhvervsområdet til et sikret militært område, hvor den store kolonne kunne gøre stop. Det gjorde den cirka 11.15 lørdag formiddag. Efter et par timer blev den eskorteret ud af byen og overdraget til Sjællands sydlige distrikt.

Til stede lørdag formiddag var blandt andre Peter Serup, distriktschef i Hjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestsjælland. Han er obertsløjtnant og fuldtidsprofessionel soldat.

Han mener, at en øvelse som denne har stor værdi, fordi den træner Hjemmeværnet til blandt andet at kunne tage mod allierede styrker på dansk grund; at løfte en såkaldt værtsnationsopgave i Nato-regi. I en sådan situation er Hjemmeværnet med til at oprette militære områder og at sørge for sikring, mad og logi.

- Hjemmeværnet har en nøglerolle, lyder det fra Peter Serup.

Om opgaven, der sigter meget på at øve koordination og samarbejde, siger han:

- Vi træner til vores kerneopgave; bevogtning. Og vi lærer noget. Der ligger en masse træning forud, som er forudsætningen for den her øvelse. Her træner vi færdighederne i færdig form og i større rammer. Det kan vi kun træne ved at være ude i længere tid og vise, at vi kan klare opgaven, selvom vi er trætte, og det begynder at regne. Det drejer sig om feltvanthed. Så den her øvelse har en helt særlig værdi, siger Peter Serup.

Samtidig handler en stor øvelse som denne også om at vise sig lidt frem.

- Vi vil gerne sende et signal til omverdenen om, at vi tager opgaven alvorligt og er klar til at løse den. Samtidig vil vi gerne have synlighed i befolkningen, når vi træner, og vise, at der er et formål med at have et Hjemmeværn. Og at det kan være et naturligt syn at se soldater i åbent terræn, siger Peter Serup.

Øvelsen i Ringsted blev styret af kompagnichef Henrik Tranholm fra Politihjemmeværnskompagni Roskilde. Han er frivillig, og det var første gang, han prøvede kræfter med at være øvelseskompagnichef og udstikke retningslinjerne for de meniges arbejde.

Og som om det ikke var hårdt nok, måtte han denne weekend konstatere, at der var færre frivillige at gøre godt med, end der plejer. Fra hans eget kompagni i Roskilde var de otte, hvorimod de plejer at stille med cirka 30.

- Det kan være lidt stressende, for det kræver mere af mig, jo færre frivillige der er, siger han, men husker samtidig på, at der ligger en værdi for ham som leder i at klare en sådan opgave med underbemandet stab.

Henrik Tranholm, der privat er murerformand og entrepriseleder, begyndte i Hjemmeværnet som 18-19-årig, da en af forældrenes kammerater, der var gruppefører, fik ham overtalt. I dag er han 42.

- Jeg fik at vide, at de har det sjovt og godt, men at man ikke skal gøre det for krudt og kugler, men for at være klar til at støtte landet, siger han.

Og det har hele vejen gennem også været hans egen motivation.

- Jeg vil gerne være den bedst mulige soldat og være så godt gearet, som jeg kan være, for at støtte Danmark. Det er også det, der har trukket mig ud af dynen om lørdagen; pligtfølelsen, siger han, der, siden han begyndte i Hjemmeværnet, har lagt minimum 100 timer årligt og de seneste mange år omkring 400 timer årligt som frivillig.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk