10. april 2020
Kun erhvervsdrivende kan få adgang til genbrugspladsen i øjeblikket, og det frustrer en del Ringsted-borgere.
gallery icon

Se billedserie

Kun erhvervsdrivende kan få adgang til genbrugspladsen i øjeblikket, og det frustrer en del Ringsted-borgere.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Herreløst skrald er en støt stigende udfordring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Herreløst skrald er en støt stigende udfordring

Efter genbrugspladsen er lukket ned for private brugere, har Ringsted Kommune oplevet en stigning i affald, der er kastet i grøften. En borger har dokumenteret "svineriet", som han kalder det.

Ringsted - 26. marts 2020 kl. 15:48
Af Nikolaj Kennov Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
arrow Læs også: Genbrugspladser bliver næppe åbnet i weekenden

»Det er noget svineri«.
Ja, så enkelt kan en Facebook-bruger skrive det.

Nu er det heller ikke, fordi skraldeposer, hårde hvidevarer og andet tingeltangel smidt henslængt på gader og stræder ligefrem pynter, men det er altså virkelighed, efter genbrugspladserne er lukkede for private brugere i kølvandet på coronapandemien.

Kennet Andreasen kørte forleden dag forbi grill, reolsystemer, mikrobølgeovn og andet skrald smidt på Fuchsiavej i Ringsted, tog et billede af bunken og lagde det straks op på Facebook til spot og spe.

- Jeg synes helt ærligt, det er noget svineri, men jeg tror desværre ikke, man kan gøre meget andet end at åbne op for genbrugspladserne igen, siger Kennet Andreasen, der selv er erhvervsdrivende og derfor fortsat kan betale sig fra at dumpe storskrald og affald på genbrugspladsen.

Han mener ikke, at det ville kræve meget mere end to medarbejdere at holde genbrugspladsen åben.

- Det kræver ikke særligt meget. Måske en eller to mand i porten, der ville kunne lukke tyve ind ad gangen, siger Kennet Andreasen, der mener, at skralden vil begynde at hobe sig op i gadebilledet, hvis genbrugspladserne ikke snart åbner for private brugere. Jeg synes, det er helt åndssvagt, at de har lukket for private, når der fortsat er åbent for erhvervsbrugere, siger han og tilføjer:

- Der kommer lige præcis til at ske sådan noget, som mit billede viser. Og det er nok ikke det sidste, vi har set til det, når de bliver ved med at udskyde.

Stigning i herreløst skrald

At skrald, der egentlig skulle have været på genbrugspladsen, i stedet havner i grøftekanten, er også en virkelighed, Ringsted Kommune kan genkende.

I Vej- og Ejendomscentret har man set en stigning i antallet af det, der kaldes »henlagt, herreløst affald« henover de seneste uger.

- Vi har indenfor de sidste par uger været ude og hente affald af den type tre steder i kommunen, siger Ivar Sande, chef i Vej- og Ejendomscentret i Ringsted Kommune.

Han kan kun opfordre borgere til at melde det ind, når de ser det.

- Vi gør noget ved det samme eller næste dag, vi får et tip ind, så vi tager hånd om det straks, forsikrer han og henviser til appen »Tip Ringsted«, hvor alle kan tippe om henlagt affald.

- Vi er selvfølgelig kede over, at folk ikke selv kan opbevare det hjemme, indtil genbrugspladsen åbner igen, men desto flere tips, vi får ind, desto bedre kan vi få styr på situationen, siger han.

At skrald kan få sindene i kog, er Kennet Andreasens opslag et godt eksempel på. Som en bruger et sted i kommentartråden opfordrer:

- Man burde kigge i affaldsposerne og se efter, om der er regninger eller breve med deres navne på, og så køre det hele hjem til dem igen.

arrow Lukkede genbrugspladser er skidt - en løsning er på vej
26. marts 2020 kl. 13:24 Opdateret: kl. 13:25

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk