17. juni 2021
Pizzakæden Ild.pizza åbner i Ringsted til juli. Den blev grundlagt i en gammel industribygning i Skejby ved Aarhus for to år siden af Anders Grønborg og Esben Mols Kabell, der har skabt det succesfulde trykkeri, LaserTryk. Foto: Ild.pizza
gallery icon

Se billedserie

Pizzakæden Ild.pizza åbner i Ringsted til juli. Den blev grundlagt i en gammel industribygning i Skejby ved Aarhus for to år siden af Anders Grønborg og Esben Mols Kabell, der har skabt det succesfulde trykkeri, LaserTryk. Foto: Ild.pizza
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her åbner landets største pizzakæde sin første sjællandske restaurant

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her åbner landets største pizzakæde sin første sjællandske restaurant
Ringsted - 11. maj 2021 kl. 12:33
Af Nikolaj Kennov Rasmussen

- Vi vil gerne gøre noget godt for landets mindre provinsbyer, og der står mange tomme butikslokaler rundt omkring, som vi gerne vil fylde op med lækre pizza'er.

Sådan siger Younes Deaibes, culture og creative director hos Ild.pizza, der snart åbner sin første sjællandske restaurant i et tomt butikslokale på adressen Sct. Hansgade 31 i Ringsted.

Pizzakæden blev grundlagt i Skejby ved Aarhus for bare to år siden, men råder i dag over 15 restauranter, hvor der bliver langet skræddersyede, napolitanske stenovnspizza'er over disken - alle lavet på opskriften fra den verdensberømte italienske pizzabager Marco Fuso.

Ild.pizza er næsten som en fysisk webshop: Vil man helst spise i restauranten, er der selvfølgelig siddepladser, men bestillingen skal være ordnet online, uanset om man spiser hos Ild.pizza eller tager maden med hjem. Foto: Ild.pizza

Og som både anmelderne, jyderne og direktøren istemmer om pizzakæden, der i Danmark har vokset sig langt større end Domino's og Frankies i København:

- Vi laver pizzaer i verdensklasse, som er blevet taget rigtigt godt imod. Så vi håber, at borgerne i Ringsted vil gøre det samme.

Hvornår åbner den?

Åbningen af Ringsted-restauranten i begyndelsen af juli er startskuddet på en ekspansion, der senere på året også tæller Slagelse og Korsør. Alle er byer med faste stop på Jyllands-ruten.

- Ringsted er første sted på Sjælland, og rent logistisk passer de andre byer også rigtigt godt med ruten til og fra Jylland, hvor vi fortsat har hovedbase, siger Younes Deaibes om Sjællands-erobringen.

Aarhusianske Younes Deaibes er blot 21 år, men er allerede kommerciel direktør i pizzakæden Ild.pizza, som snart runder 300 ansatte. Til juli kommer den til Ringsted og senere Slagelse og Korsør. Foto: Ild.pizza

Ild.pizza har ligeledes planer om at åbne restauranter i Valby, Ballerup og Hillerød.

- København K og Roskilde har allerede de pizzarier, de skal have. Vi vil gerne koncentrere os om de mindre byer og forstæderne til at begynde med, for de fortjener langt bedre pizza, siger direktøren.

Skal ansætte 20-25 i Ringsted

Til restauranten i Ringsted leder Younes Deaibes lige nu efter en lokal leder, der skal stå i spidsen for 20-25 medarbejdere alene i Ringsted.

- Det skal være en ung og energisk person. En, som er struktureret, og som forstår at lede med et smil, siger Younes Deaibes, der hovedageligt ansætter personale fra lokalområdet.

Derudover donorer Ild.pizza hele omsætningen fra åbningsdagen til en lokal idrætsforening. For som Younes Deaibes slår fast:

- Vi er i gang med at sprede os og vækste rigtigt meget, men det skal ikke gå så hurtigt, at vi glemmer fodfæstet og forholdet til lokalsamfundet.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk