8. maj 2021
Vognmand Kurt Hansen Ringsted, Mikkel Benzner, Café Dagmar, samt Finn Sørensen og Calle Marstrand fra Lions ved det nye komfur. Foto: Bodil Pinholt
gallery icon

Se billedserie

Vognmand Kurt Hansen Ringsted, Mikkel Benzner, Café Dagmar, samt Finn Sørensen og Calle Marstrand fra Lions ved det nye komfur. Foto: Bodil Pinholt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Håndsrækning til nyt komfur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håndsrækning til nyt komfur
Ringsted - 18. april 2021 kl. 11:00

Af Bodil Pinholt
Nu kan kokkene i Kirkens Korshærs Café Dagmar i Ringsted holde flere gryder i kog ad gangen, idet caféen har fået nyt, stort komfur med seks blus.

Der var kun fire blus på det gamle, udtjente komfur. Med seks blus er det nu muligt, at medarbejderne kan betjene komfuret fra begge sider.

Forleden stod der nogle og lavede den varme mad på den ene side, mens der blev bagt pandekager på den anden side.

Ringsteds to Lionsklubber og Vognmand Kurt Hansen Ringsted er blandt donorerne, og de var fredag middag mødt op for at besigtige komfuret.

Der har også været et par private, som har givet penge til opgradering af caféens køkken.

Næste projekt er at rejse midler til et stort nyt køle/fryserum.

Der er gang i kødgryderne i Café Dagmar mandag til fredag.

- Der er et stigende behov for det, siger leder Mikkel Benzner.

Der er plads til 80 i caféen, men her under corona, hvor der er afstandskrav, er der kun plads til 40 spisende ad gangen. Nogle gange må folk stå udenfor og vente på, at der bliver ledige pladser.

Mikkel Benzner glæder sig derfor over, at Café Dagmar snart kan blive vaccineret.

- Vi har haft et godt samarbejde med Reinhold Schäfer fra Socialpsykiatrien. De kommer her og vaccinerer. Det er noget vi alle glæder os meget til, fortæller Mikkel Benzner.

Der er naturligvis også stor glæde i Café Dagmar over den økonomiske hjælp.

- Pengene har været små i Kirkens Korshær, så det er fantastisk, at vi har fået lokale donorer, siger Mikkel Benzner.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk