20. november 2019
Henrik Dudek (tv.) ses her sammen med Claus Agergaard. Foto: Anders Kamper
Henrik Dudek (tv.) ses her sammen med Claus Agergaard. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Håndboldklub er færdig med e-sport

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håndboldklub er færdig med e-sport
Opdateret 11. oktober 2019 kl. 15:24
Ringsted - 11. oktober 2019 kl. 15:04
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I foråret 2018 gik håndboldklubben TMS Ringsted i luften med deres eget e-sportshold med "en mulighed for at forstærke en i forvejen sund foreningskultur i klubben på en anden måde end hidtil, da gaming er med til at forbinde folk på kryds og tværs af køn og alder," lød det bland andet fra formand Henrik Dudek.

Claus Agergaard blev udnævnt til ansvarlig for holdet, der var den første af sin slags under et håndbold-brand. De fire første spillere var udpeget med navne som Mathias »Knox«, Joakim »OakJim«, Christoffer »Monx« og Mads »Madskat«.

Men nu er holdet lukket, og det skete faktisk allerede midt på foråret. Satsningen var ikke bæredygtig, og allerede efter få måneder blev hele holdet skiftet ud. Det nye hold nåede at vinde turneringen NFP 2018 i Fredericia og kørte hjem med 4000 kroner, men siden var der meget stille.

20.000 kroner blev der brugt på satsningen, der blev et skud i bøssen, som ikke ramte målet.

En mindre regning

- Sponsorerne og pengepræmierne var for små i forhold til kravet fra spillerne, og så giver det sig selv. Vi havde sat nogle penge af i slutningen af 2018 og samlet et hold, men det var svært at finde sponsorer, og så lukkede vi stille og roligt ned efter nytår, da aftalerne med spillerne løb ud, fortæller formanden for TMS Ringsted A/S, Henrik Dudek.

- Det var baseret på, hvad vi troede på, at Claus (Agergaard, red.) kunne lykkes med at sælge af sponsorater. Der havde vi overvurderet, hvad der var muligt. Sådan er det med idéer - nogle lykkes, andre gør ikke. Dette var det en af dem, der ikke gjorde. Vi prøvede, men jeg er da lidt ærgerlig, når jeg kan se, at andre har haft succes med deres hold. Der skal lægges meget arbejde i det, hvis det skal lykkes, og der var vi ikke helt, siger Dudek, der lever med, at det trods alt kun endte med at koste TMS Ringsted 20.000 kr.

Sn.dk har været i kontakt med Claus Agergaard, men han siger »ingen kommentarer« til alle spørgsmål.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk