Guldsmedeforretningen Saabys åbnede i onsdags i nye lokaler i Ringsted, og allerede fra klokken 9.30 stod der kunder, familie og venner og ventede på at komme ind i den nye forretning på hjørnet af Tinggade og Sct. Hansgade.
Der var sørget for goodiebags, konkurrencer og små anretninger til de besøgende kunder.
Indehaverne Maria og Christian Andersen har sammen med deres medarbejdere knoklet i ugerne op til åbningen for at få alle varerne flyttet fra den gamle butik.
Det nye lokale er dobbelt så stort som det gamle, der også lå i Sct. Hansgade og Maria og Christian er begejstret for at få mere plads.
I den nye butik er der blandt andet blevet plads til et fint lille hjørne, hvor man kan side i rolige omgivelser og kigge på vielsesringe, smykker og ure.
Igen i år har Maria og Christian Andersen i øvrigt valgt at støtte et godt formål i stedet for at give den traditionelle rabat til kunderne på Black Friday 27. november.
15 procent af fredagens omsætning går til Mødrehjælpens Julehjælp, som støtter de fattigste børnefamilier i landet, så over 6.000 børn får en jul, der tilnærmelsesvis ligner andres.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her