13. august 2020
Freja Vagring malede guldhornene, mens hun fandt oplysninger på sin smartphone. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Freja Vagring malede guldhornene, mens hun fandt oplysninger på sin smartphone. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Guldhornene fandt vej til lærredet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Guldhornene fandt vej til lærredet
Ringsted - 13. februar 2020 kl. 11:09
Af Peer Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En flot tegning af guldhornene og tegninger af Knud Lavard og Dronning Margrethe II.

Det var nogle af de ting deltagerne lavede, da Ringsted Museum og Arkiv onsdag den 12. februar havde vinterferieaktivitet med tegning af kalkmalerier på lærred for børn og voksne.

En af dem, der var mødt op på museet var 13-årige Freja Valgring fra Kværkeby.

Hun var i gang med en tegning af guldhornene, da sn.dk's udsendte kiggede forbi.

- Det var min tante, der gjorde mig opmærksom på aktiviteten. Det er super hyggeligt, og samtidig er historien om guldhornene jo meget spændende. Jeg bruger Google til at finde informationer om historien, og så tegner jeg efter billeder af dem, fortæller Freja Valgring ivrigt.

En dag sammen

Ved siden af Freja Valgring sad tante Diane Arp fra Ørslev og var i fuld gang med tegninger af Knud Lavard og Dronning Margrethe II.

- Hvert år tager vi i vinterferien til et kulturelt arrangement, og gerne på et museum. Vi skal have en dag sammen, hvor vi har det rart og hygger med en spændende aktivitet. Danmarkshistorie er vigtig og dette arrangement er en god måde at få oplysninger og få den tegnet, fortæller hun.

Fuldt hus

Ringsted Museum og Arkiv, som er en del af Museum Vestsjælland, har gennem mange år haft vinterferieaktiviteter, men det var første gang man afviklede en aktivitet over kun en dag.

- Der har været fuldt hus med 15 børn og voksne. Vi er meget tilfredse med fremmødet, og udover at tegne og male har børn og voksne været rundt og se udstillingen, fortæller formidler ved Museum Vestsjælland, Dorte Riisgaard.

- Arrangementet her er et led i den samlede vinterferieaktivitet fra Museum Vestsjælland. Tirsdag den 11. februar var der en aktivitet om skjolde i Sorø. I dag var det om kalkmalerier her i Ringsted og den 13. februar var tegl omdrejningspunktet, da aktiviteten fandt sted i Kalundborg, tilføjer hun.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk