17. juni 2021
Billedet her er fra oplevelsesstien, der går fra nord til syd i Ringsted Kommune.
Billedet her er fra oplevelsesstien, der går fra nord til syd i Ringsted Kommune.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grønne folk skal være med til at bestemme i pilotnaturparkråd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Grønne folk skal være med til at bestemme i pilotnaturparkråd
Ringsted - 12. maj 2021 kl. 10:26
Af Ulla Jensen
arrow Læs også: Gyrstinge-området er parat til naturpark

Det er ikke kun lodsejere og såkaldte "ildsjæle", der skal være med til at trække stregerne til en kommende naturpark, selv et politisk flertal egentlig var imod.

Mandag aften besluttede Ringsted Byråd nemlig at udvide Paragraf 17 stk 4-udvalget - der knytter sig til pilotnaturparken i Ringsted - med to ekstra medlemmer. Dermed er udvalget nu på 17 medlemmer frem for 15, de politiske repræsentanter inkluderet.

Enhedslisten og Ringstedlisten havde ønsket at gå egne veje og tilføje medlemmer, der repræsenterer de grønne organisationer.

Forløbet beskrev borgmester Henrik Hvidesten (V) således:

- Når byrådet skal udpege medlemmer til et udvalg som dette, kan vi vælge at gøre det i fuld enighed eller bruge den d'Hondske metode for at sikre, at mindretallet også bliver hørt. Det er det sidste, vi har været nødt til at gøre her, da der ikke har kunnet opnås enighed om en fælles udpegning.

Valggrupper bestemte

Der var indmeldt to valggrupper, hvis stemmer forholdsmæssigt afspejlede partiernes repræsentation i byrådssalen. Valggruppe 1 (S, R, K, V, DF, SF, KD) kunne udpege 15 medlemmer. Valggruppe 2 (EL og RL) kunne udpege 2 medlemmer.

Valggruppe 1 pegede på de samme personer, som Klima- og Miljøudvalget tidligere har peget på, nemlig: Anders Skovgård Olsen, Eskild Urhøj, Helle Lundgaard og Jess Friis, Henrik Thomsen, Jon Feilberg, Steen Kissellhegn, Pia Petersen, Anders Grube, Bo Jung, Hans Peder Garth-Grüner og Hans Bonderup. Derudover tre politikere fra tre udvalg

Disse medlemmer er fordelt på fire såkaldte ildsjæle og otte - henholdsvis små og store - lodsejere.

Valggrupe 2 pegede på: Inger Nielsen og Steffen Bagger Sørensen.

Ikke transparent

- Det er folk, der er medlemmer af grønne organisationer. De grønne organisationer er henholdsvis Dansk Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening, som vi mener har et særligt kendskab til natur og naturspørgsmål. Det er den fagkundskab, der efter vores opfattelse bør være repræsenteret i udvalget, og det får vi sikret på den her måde, forklarede Henrik Kjær:

Også Lars Tegl Rasmussen fra RL kom på banen:

- Ringstedlisten er rimelig kritisk over for store dele af listen (til udvalget, red.). Det skyldes, at vi synes, at udpegningen har været meget lidt transparent. Man indkalder til et møde digitalt, hvor man diskuterer, og ud af det kommer der en liste og bagefter et bilag med nogen, der ikke var med på mødet.

Hører ikke hjemme her

- Jeg mener ikke, man skal være medlem af det her udvalg, fordi man har bekendtskaber, men fordi man kommer med noget kendskab. Jeg frygter lidt - uden at kunne bevise det - at det første måske har haft en vis indflydelse. Jeg frygter lidt, vi sidder med en sag, der kommer skævt fra start, lød det fra Lars Tegl Rasmussen, der kaldte sig for »dybt skeptisk«.

Britta Nielsen (SF) reagerede straks på Ringtstedlistens udmeldinger:

- Jeg går ud fra, at medlemmerne er udpeget, fordi de er interesseret i at deltage i det her arbejde. Jeg går ikke ud fra, at der er nogen, der har specielle bekendtskaber og den slags. Det, synes jeg, virkelig ikke hører hjemme at sige sådan her.

Formand for Klima- og Miljøudvalget Torben Lollike (R) pegede på, at det ikke er paragraf 17 stk 4-udvalget, der skal tage sig af at sikre sig en god fremtidig naturpark.

- Det skal det kommende naturparkråd gøre. Det her udvalg skal i al overvejende grad sammensætte en proces, der inkluderer alle lodsejere, borgere, ildsjæle og grønne organisationer, så vi får taget gassen af de bekymringer, der kan været omkring at få etableret en naturpark i Ringsted. Får vi ikke så mange lodsejere med, har vi ikke nogen naturpark.

- Det er vigtigt, vi får informeret om det og indgået en dialog, så det bliver vendt til en forståelse om, hvad det handler om.

Henrik Kjær sluttede af med at sige, at paragraf 17 stk. 4-udvalget har beføjelser til at lægge spor og linjer for fremtiden.

- Derfor skal andre end lodsejer og ildsjæle med, pointerede han.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk