12. april 2021
Marie Therese Olesen er klar til at åbne Grøn Salon i Tinggade 11. Foto: Bodil Pinholt
Marie Therese Olesen er klar til at åbne Grøn Salon i Tinggade 11. Foto: Bodil Pinholt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grøn frisørsalon åbner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grøn frisørsalon åbner
Ringsted - 04. april 2021 kl. 06:45
Af Bodil Pinholt

Ringsted får nu en grøn frisørsalon, MarieTherese Grøn Salon, der åbner i Tinggade 11 tirsdag den 6. april.

Bag salonen står Marie Therese Olesen, der har næsten 20 års erfaring i frisørfaget. Hun går meget op i miljø og økologi.

- Jeg har altid arbejdet med Grøn Salon, fordi jeg har allergi, fortæller Marie Therese Olesen.

Hun har allergi overfor PPD og parabener. Alle produkter, der bruges i Grøn Salon indeholder således ingen kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer.

Grøn Salon er en frivillig ordning for saloner, der gerne vil kunne dokumentere overfor kunderne, at de ikke bruger skadelig kemi og samtidig arbejder på at nedbringe salonens miljøbelastning, både hvad angår energi, forbrug og affald.

Det kræver en certificering at blive Grøn Salon, og salonen skal leve op til ti forskellige krav. Blandt andet kræves det, at salonens ejer eller daglige leder har viden om kemi, sundhed og arbejdsmiljø.

Frisøren skal inden behandlingen spørge kunden om vedkommende er overfølsom overfor bestemte stoffer. Salonen fører kartotek over kunder med allergier.

Grøn Salon vasker og gør rent med miljømærkede rengøringsmidler. Salonen bruger grøn strøm fra vedvarende energikilder, og er der servering i salonen, skal det også være økologi.

- Nu har jeg prøvet det i så mange år, så jeg ved, hvad der skal til for at blive godkendt, siger Marie Therese Olesen.

Salon i København
Marie Therese Olesen har haft salon de seneste 13 år på Frederiksborggade i København. Før da havde hun salon sammen med en veninde i to år og har desuden arbejdet i Zenz, som i dag er den største grønne kæde i Danmark.

Hos MarieTherese kan man få gjort nøjagtigt det samme ved håret som i alle andre saloner. Det vil blandt andet sige at få farvet hår, lavet reflekser, blive klippet og få stylet håret.

- De farver, vi har udtørrer ikke håret. Det lægger sig uden på håret, og håret bliver mere glansfuldt, forsikrer Marie Therese Olesen.

Mange tror ikke, at de økologiske farver kan dække gråt hår, men det kan de, og der er en stor farvepalette at vælge ud fra. Farverne holder også lige så godt som almindelig hårfarve.

- Jeg tænker, at Ringsted er parat, siger Marie Therese Olesen om Grøn Salon.

Marie Therese Olesen valgte at åbne i Ringsted af flere årsager. Blandt andet fordi hun selv bor i Slimminge. Her har hun boet i otte år, og slipper nu for at pendle til København hver dag.

En anden grund er coronaen. Da den kom, fandt Marie Therese Olesen ret hurtigt ud af, at hun ikke ville være i København, hvor der var mange mennesker og højere smittetal.

- Jeg var heldig, at faldt over det sted. Det ligger i en hyggelig gade, synes Marie Therese Olesen.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk