4. august 2021
Der har været godt gang i tusserne efter genåbningen af Nordic Art Tattoo i Sct. Hansgade, fortæller den ansvarlige for tatovør-kæden, Ulrik Juel Nielsen (th.), der her ses sammen med ejeren, Kenneth Andersen. Foto: Nordic Art Tattoo
Der har været godt gang i tusserne efter genåbningen af Nordic Art Tattoo i Sct. Hansgade, fortæller den ansvarlige for tatovør-kæden, Ulrik Juel Nielsen (th.), der her ses sammen med ejeren, Kenneth Andersen. Foto: Nordic Art Tattoo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Godt gang i tusserne efter genåbningen: Det er faktisk gået over al forventning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Godt gang i tusserne efter genåbningen: Det er faktisk gået over al forventning
Ringsted - 17. juli 2021 kl. 06:02
Af Alexander de Summer-Brason Welford

- Det er faktisk gået over al forventning. Vi har faktisk udvidet med tre-fire nye artister, så vi er inde i en god vækst. Der er god tilgang af kunder.

Sådan siger Ulrik Juel Nielsen, som er ansvarlig for tatovørkæden Nordic Art Tattoo, der lokalt holder til i Sct. Hansgade.

Lidt irriterende
Nordic Art Tattoo rykkede til Ringsted i oktober sidste år, og dengang var forventningen at slå dørene op i februar i år. Men som bekendt for alle lukkede corona ned for de planer:

- Det var selvfølgelig lidt irriterende. Man gik jo bare og afventede, og det var svært at planlægge noget som helst. Det kostede selvfølgelig noget økonomisk, men vi fik heldigvis lidt støttepakker. Nu er jeg bare glad for, at vi er i gang igen, siger Ulrik Juel Nielsen, der mere præcist har været i gang siden april:

- Vi har fået mange lokale ind i butikken, men jeg tror, der stadig er mange, som lige skal finde ud af, at vi ligger her, bemærker han.

Få projekterne færdige
Ulrik Juel Nielsen fortæller, at man primært har oplevet kunder, som skulle have gjort projekterne fra før corona færdige:

- Der var meget run på i starten med folk, der gerne ville afslutte deres projekter. Siden da har der også været god tilgang af folk, som skulle have lavet alt muligt forskelligt, lyder det.

Hos Nordic Art Tattoo kan man foruden tusserne også få lavet piercinger.

- Vi laver mange forskellige tatoveringer, og så har vi også en piercer tilknyttet, der kan komme efter aftale, fortæller Ulrik Juel Nielsen.

Nordic Art Tattoo, som også har en salon i Næstved, finder man på adressen Sct. Hansgade 24 i Ringsted.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk