28. november 2020
Jørgen Christensen, Lions Club Ringsted, med en håndfuld skrabelodder. De er til salg fra på mandag.
Jørgen Christensen, Lions Club Ringsted, med en håndfuld skrabelodder. De er til salg fra på mandag.
Foto: Bodil Pinholt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gode chancer for gevinst i lotteriet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gode chancer for gevinst i lotteriet
Opdateret 30. oktober 2020 kl. 13:07
Ringsted - 30. oktober 2020 kl. 12:37
Af Bodil Pinholt

De to lokale Lionsklubber, Lions Club Ringsted og Lions Club Knud Lavard, har ikke haft de sædvanlige aktiviteter i år grundet coronavirus, men det betyder heldigvis ikke, at det traditionsrige julelotteri er aflyst. Det går i gang på mandag den 2. november.

Der er 500 gevinster, som er fordelt på knap 20.000 lodder, så dermed er der gode chancer for at få gevinst, hvis man prøver lykken. Der er mange fine gevinster, lige fra gulvtæpper, cykel, kroophold, billetter til Ringsted Kongrescenter og til en masse gavekort til butikker og andet.

Der er gevinster til en samlet værdi af 173.000 kroner for begge de to lokale klubber.

Lodderne kan købes i butikker i byen, og hos Lions-folk. Dem kan man møde på gader og stræder i den kommende tid. Et lod koster 10 kroner. Det er skrabelodder, så man kan med det samme se, om der er gevinst.

Hvis man køber et helt bundt med 50 lodder, så er der garanti for gevinst. Der er gennemsnitligt halvanden gevinst per pakke.

Mange firmaer plejer at købe hele pakker og deler dem ud til medarbejderne.

De heldige kan hente et gevinstbevis på Sjællandske Medier i Søgade 4.

Fortsætter til juleaften

Lotteriet fortsætter til den 24. december, hvis der ikke er udsolgt forinden. Gevinstbeviser skal være afhentet senest den 5. januar og gevinsterne skal være hentet seneste den 29. januar.

Lions har mødt stor velvilje hos byens detailbutikker og øvrige erhvervsliv, da arbejdet med at tegne gevinster gik i gang.

- Der var en lille frygt for, at det var svært at få gevinster. Det er gjort til skamme. Alle har været velvillige og det er vi glade for og takker for, fortæller Jørgen Christensen, der gennem 21 år har stået i spidsen for Lions julelotteri.

- Vi har gevinster for lige så mange penge, som der plejer at være.

Da Lions ikke har haft indtægter ind til videre i år, er der ikke så meget at give ud af. Der er dog lidt at gøre godt med til de ting, der på forhånd var sagt ja til.

- Derfor er det vigtigt at vi får solgt nogle julelodder, så vi kan yde julehjælp, donerer rundt omkring til plejehjem, institutioner og krisecentre, siger Jørgen Christensen.

Lions-medlemmer kommer også på arbejde her til jul i forbindelse med lysfestivalen i Anlægget, idet de skal stå for billetsalget. Det giver også penge til Lions hjælpearbejde.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk