21. november 2018
Når året som Klub 10-medlem er gået, bliver Jan Gintberg en del af Klub 100, der er for alle tidligere Klub 10-medlemmer. Der er med andre ord tale om et livslangt engagenment til fordel for nødhjælpsorganisationen. Foto: Thomas Olsen
Når året som Klub 10-medlem er gået, bliver Jan Gintberg en del af Klub 100, der er for alle tidligere Klub 10-medlemmer. Der er med andre ord tale om et livslangt engagenment til fordel for nødhjælpsorganisationen. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen +45 20471567
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gintberg donerer indtægter fra sæsonfinale til Røde Kors

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gintberg donerer indtægter fra sæsonfinale til Røde Kors
Opdateret 07. november 2018 kl. 16:00
Ringsted - 07. november 2018 kl. 15:42
Af Jakob Fønss
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag og fredag i denne uge afslutter stand up-komiker Jan Gintberg sin turne »Gintberg Re(d)der Verden« med to forestillinger i Ringsted Kongrescenter.

Entréindtægterne fra showet torsdag aften klokken 20 går ubeskåret til Dansk Røde Kors. Desuden doneres nettooverskuddet fra baren til Røde Kors af Scandic og Ringsted Kongrescenter.

Det sker i anledning af, at Jan Gintberg i år er en del af Røde Kors' Klub 10, der består af kendte og entreprenante personligheder fra kultur- og/eller erhvervslivet, som Røde Kors sætter sammen i et år. Gruppens opgave er at søsætte spændende, skæve eller inspirerende projekter, der kan generere penge til organisationens hjælpearbejde.

I forbindelse med optagelserne til en ny sæson af »Danmark på Kanten« på DR1 har Jan Gintberg for nylig fulgt Røde Kors' arbejde i en flygtningelejr med rohyngaer på grænsen mellem Myanmar og Bangladesh. Det har givet ham et indblik i, hvor store udfordringer nødhjælpsorganisationerne står over for.

- Det er da op ad bakke, men jeg oplever, at Røde Kors har nogle stærke muskler, som kan være med til at gøre en forskel. Det vil jeg gerne hjælpe med til, selv om det set udefra måske nok er mere sexet at redde en lokal egern-art. Det tiltaler mig, at Røde Kors' hjælpearbejde spænder bredt fra besøgsvenner i Roskilde til flygtningelejre i Bangladesh, siger Jan Gintberg til sn.dk.

Udover torsdagens show i Ringsted Kongrescenter har den populære komiker planer om at ideudvikle på et show sammen med de øvrige medlemmer af Klub 10. Det skal vises i Jylland og København i foråret 2019, i god tid inden regnskabet for Klub 10's aktiviteter skal gøres op 1. juni 2019.

- Vi har vores tredje netværksmøde i aften (onsdag red.). Det er utrolig spændende og inspirerende at mødes med så mange kreative personligheder. Jeg har store forventninger til, at vi sammen kan skabe ideer, der kan generere mange støttekroner fra danskernes lommer og over til Røde Kors, påpeger Jan Gintberg.

De øvrige medlemmer af årets Klub 10 er iværksætter Jacob Kampp Berliner, smykkedesigner Jane Kønig, læge Imran Rashid, forfatter og foredragsholdet Jesper Bergstrøm, restauratør Jakob Mielcke, tv-vært Simon Richard Nielsen, iværksætter Lotte Mørch Monchamp, social iværksætter Thor Thorøe, musiker Søren Rasted, designer Frederik Bagger og iværksætter Morten Strunge.

Billetter til torsdagens show kan købes på www.ticketmaster.dk. Fredagens show er udsolgt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk