23. oktober 2019
Det er i dette lokale, at Kirkens Korshær flytter ind i slutningen af oktober. Privatfoto
Det er i dette lokale, at Kirkens Korshær flytter ind i slutningen af oktober. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Genbrugsbutik flytter til Nørregade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Genbrugsbutik flytter til Nørregade
Ringsted - 10. juli 2019 kl. 15:06
Af Victor Viemose
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sport 24's gamle lokaler i Nørregade kommer ikke til at stå tomme alt for længe. Til efteråret rykker Kirkens Korshær nemlig ind i de centralt beliggende lokaler. Det oplyser Henrik Andreasen, der er genbrugsleder for Kirkens Korshær på Midtsjælland.

Der er dog ikke tale om, at der kommer en ekstra Kirkens Korshær som supplement til den eksisterende i Sct. Knudsgade, men derimod at den nuværende flytter.

- Vi rykker fra en sidegade til et hovedstrøg, så det er en fantastisk mulighed for os for at få en mere synlig placering i bybilledet, hvor der kommer flere mennesker forbi, og hvor parkeringsforholdene er bedre, siger Henrik Andreasen.

Målt på gulvareal får Kirkens Korshær godt og vel samme plads i Nørregade at gøre godt med som før, nemlig omkring 800 kvadratmeter. Men pladsen bliver fordelt bedre, når man rykker fra en butik i to plan til en butik i ét plan, mener Henrik Andreasen.

- Det bliver helt klart rart for de frivillige i butikken ikke at skulle bære ting op og ned ad trapper. Derudover har vi mange kunder, som slet ikke opdager, at vi har en første sal med tøj og legetøj, så den del af vores sortiment bliver også meget mere synlig. Vi glæder desuden til at få ét stort butikslokale frem for, at det er delt op i flere rum, som tilfældet er det i de nuværende lokaler, siger Henrik Andreasen.

Hos Kirkens Korshær ser man frem til en mere synlig tilværelselse i Nørregade, og man regner da også med, at kunderne vil følge med. Genbrug er nemlig noget, der hitter.

- Vi oplever bestemt, at genbrug er oppe i tiden her hvor klimadebatten fylder meget. Det er der jo rigtig sund fornuft i, siger Henrik Andreasen, inden han også understreger, at genbrugsbutikker har en almengyldig attraktion over sig.

- Derudover kan danskerne jo godt lide at gå lidt på skattejagt og lave det unikke fund, som man ikke finder i en af kæde-butikkerne, siger Henrik Andreasen.

Kirkens Korshær overtager lokalerne i Nørregade den 1. september, da der skal foretages en istandsættelse over sommeren. Omkring samme tid lukker man butikken i Sct. Knudsgade og påbegynder otte uger med flytning af butikken, inden Kirkens Korshær altså kan slå dørene op i Nørregade 31. oktober.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk