7. marts 2021
Susanne Frederiksen rækker en pose garn til en kunde, der står udenfor.
gallery icon

Se billedserie

Susanne Frederiksen rækker en pose garn til en kunde, der står udenfor.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Garnforretning har åbent for takeaway

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Garnforretning har åbent for takeaway
Ringsted - 24. januar 2021 kl. 07:00
Af Bodil Pinholt

Da det meste af detailhandelen blev lukket ned i fra den 27. december og i første omgang til den 3. januar, tænkte Susanne Frederiksen, ejer af SP Garn i Ringsted »Fint nok, så får jeg en lang juleferie«.

Men da restriktionerne så blev forlænget til den 7. februar, så måtte Susanne Frederiksen finde på noget.

- Jeg kan ikke bare sidde hjemme, siger hun.

Derfor blev hun ekstra aktiv på Facebook, hvor hun er begyndt at lægge billeder op af de strikkesysler, hun har gang i. Desuden har hun lavet take-away, hvor folk kan komme at hente forudbestilt garn eller andre af butikkens produkter.

Der er åbent for take-away mandag til fredag klokken 11-13 - også onsdag, hvor der normalt er lukket. Her står Susanne Frederiksen klar til at udlevere varer, som er pakket og klar. Kunden står uden for butikken og betaler med mobile pay.

- Det fungerer, fortæller Susanne Frederiksen.

10 kunder i gennemsnit pr. dag

Hun har pænt meget at lave, og der er i gennemsnit ti ekspeditioner hver dag. Det er selvfølgelig ikke på højde med det antal ekspeditioner, hun havde før corona-nedlukningen.

Man kan henvende sig til SP Garn på Facebook - SP Garn Ringsted - og chatte med Susanne Frederiksen på messenger. Hun er parat til at hjælp, hvis det er muligt og finde vare frem, også selv om det er i småtingsafdelingen.

- Jeg har det sådan, at ingen ordre er for små, slår Susanne Frederiksen fast.

Det viser sig, at folk er villige til at køre langt for at få materialer til håndarbejdet. Garnforretningen blev for nylig kontaktet af en pige fra København, som lige manglede noget DMC-garn, da hun skulle brodere noget til sin mand. Da SP Garn havde det efterlyste broderigarn på lager, kørte kunden hele vejen til Ringsted for at hente det.

Garnforretningen har et kæmpevarelager, både indenfor strikkegarn, broderigarn, strikkepinde, knapper og andet. Derfor er Susanne Frederiksen i stand til at hjælpe mange.

- Jeg er meget stolt af den butik, jeg har fået lov at overtage, siger Susanne Frederiksen.

Hun overtog den i sommer og kører den videre i den forrige ejers - Susanne Pedersen - ånd. Den nye Susanne sætter dog også sit eget præg på forretningen.

Susanne Frederiksen tjekker flittigt Messenger for beskeder. Forleden var der en forespørgsel på lynlåse og sytråd fra en person i Greve.

Folk er også velkomne til at skrive og spørge Susanne Frederiksen til råds. Hun gør, hvad hun kan for at hjælpe. Hvis folk for eksempel sender billeder af en strikkeopskrift, så finder Susanne Frederiksen forslag til garn og farver.

Man kan også sende en mail til spgarnringsted@gmail.com eller ringe på telefon 57 61 36 37.

Hjemmeside på vej

Venneskaren på Facebook vokser støt og roligt. SP Garn får mange likes og delinger på sin Facebookprofik.

SP Garn har endnu ikke fået en hjemmeside op at køre, men der arbejdes på det.

- Jeg har haft så rygende travlt de fire måneder, vi har været i gang, fortæller Susanne Frederiksen.

Hun har ikke fortrudt, at hun tog et skift til en helt anden branche, selv om der har været travlt på de almindelige åbningsdage.

- Det er bare glade mennesker. Det er så dejligt, siger Susanne Frederiksen og tilføjer:

- Jeg glæder mig hver dag til at komme på arbejde.

Nu her under corona-nedlukningen er folk er så søde, positive og taknemmelige over, at SP Garn har take-away.

Susanne Frederiksen glæder sig imidlertid til, at corona er ovre, så hun kan komme i gang med at holde strikkecafé.

Er man uerfaren eller rusten ud i strik, hækling og broderi og har lyst til at komme i gang, så kan man altid gå ind youtube og finde vejledning. Susanne Frederiksen står i hvert klar til at hjælpe med materialer.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk