14. december 2019
Kostumegruppen går meget op i, at materialerne til middelalderfestivalen er så historisk tro som muligt.
gallery icon

Se billedserie

Kostumegruppen går meget op i, at materialerne til middelalderfestivalen er så historisk tro som muligt.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frivillige søges til middelalderfestival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frivillige søges til middelalderfestival
Ringsted - 17. november 2019 kl. 13:37
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I sommeren 2020 indtager Ringsted Middelalderfestival Klosterlunden og de grønne plæner omkring Sct. Bendts Kirke i Ringsted.

I 2020 markerer festivalen et helt særligt mærkeår, idet det er 850 år siden, Sct. Bendts Kirke blev indviet ved den store kirkefest i 1170.

Festivalen finder sted 26.-28. juni, men festivalen tager lang tid at forberede.

Der er brug for mange hænder og hoveder til alle de praktiske og kreative arbejdsopgaver i forbindelse med det store arrangement.

- Her er chancen for at få nye venner og være med til at skabe en helt særlig oplevelse for alle i Ringsted. Som frivillig er man med i det store fællesskab ved festivalen, udtaler frivilligkoordinator ved Ringsted Museum og Arkiv, Kathrine Brandstrup.

Alle aldre

Museet søger frivillige i alle aldre, og arbejdsopgaverne er mange og meget forskellige.

Børn under 12 år skal dog have en ansvarlig voksen på pladsen, men der er rigeligt med opgaver også til far og mor.

Madgruppen prøvespiser middelalderretter i flere omgang, forbereder 1.500 portioner mad og sælger dem på dagen.

Kulissegruppen holder blandt andet orden på kulisselageret og dragtgruppen sørger for, at alle deltagerne ser rigtige ud i autentiske dragter.

Boderne og lygtepæle skal pyntes og øllet sluttes til, der skal uddeles flyers og programmer, og der skal tages hånd om de mange aktører og publikum.

I Valdemars Værksted bliver der leget og snittet, filtet og flettet bånd med børnene. Hver gruppe har en frivillig tovholder, som for det meste er en erfaren frivillig.

Museets frivilligkoordinator er øverste ansvarlige for alle frivillige, men man kommer også til at arbejde sammen med andre medarbejdere på museet.

Tovholder for hele festivalen er Anette Månsson.

Nørklesøndage

Frivilligkoordinator Kathrine Brandstrup har arrangeret en række nørklesøndage for festivalens frivillige.

Den næste nørkledag er søndag den 26. januar på Ringsted Museum & Arkiv, Køgevej 41 fra klokken 11-15. Her vil Kathrine Brandstrup fortælle om historien og deltagerne skal arbejde videre med idéer til skiltning, pynt og udsmykning af pladsen.

Øvrige nørklesøndage, hvor der arbejdes med forskellige emner på tværs af frivilliggrupperne, er den 1. marts, 29. marts og 26. april.

Interesserede kan kontakte frivilligkoordinator Kathrine Brandstrup på telefon 25 52 83 30 for at høre nærmere.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk