23. november 2020
En sfo-medarbejder er testet positiv for coronavirus.
gallery icon

Se billedserie

En sfo-medarbejder er testet positiv for coronavirus.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Friskole ramt af coronavirus - 0. klasse sendt hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Friskole ramt af coronavirus - 0. klasse sendt hjem
Ringsted - 26. oktober 2020 kl. 17:24
Af Ulla Jensen
arrow Læs også: Flere elever er sendt hjem på Byskovskolen

- Vi har været forskånet indtil nu. Men det måtte jo komme. Det er rigtigt øv.

Sådan siger Jan Glerup, skoleleder på Kværkeby Friskole, der ligger lidt uden for Ringsted.

Her er en medarbejder testet positiv med coronavirus.

- Det er en sfo-medarbejder, og alle, der har været i nærkontakt med vedkommende, skal sendes hjem, fortsætter han.

Det betyder, at en hel 0. klasse nu er hjemsendt plus en enkelt anden medarbejder samt enkelte andre elever. Det er sket i tæt samråd med relevante myndigheder: Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen og Ringsted Kommunes egen sundhedstjeneste.

- Børnene skal følge retningslinjerne for nærkontakt. Hvis de får lavet en test, og den er negativ, kan de selvfølgelig komme igen. Men lige nu ligger det hele ned, efter hvad jeg hører fra forældrene.

- Som skole følger vi det meget, meget tæt, siger Jan Glerup.

Skolelederen har skrevet ud til alle forældre og resten af skolen med information og retningslinjer.

Stor ekstraregning på rengøring

Han venter nu spændt på nyt om udviklingen.

- Den kender vi jo først om nogle dage.

Han tilføjer, at der generelt er godt styr på situationen på skolen, hvor man siden foråret har intensiveret rengøringen i skolebygningerne. Ifølge skolelederens forsigtige gæt har man en månedlig merudgift på rengøring på 25.000 kroner.

- Jeg vil sige, vi har været meget konservative i forhold til rengøring. Vi har i hele perioden haft dedikerede folk, der spritter kontaktflader og håndtag af hver dag.

- Vi desinficerer klasselokalerne hver dag, og holder tingene adskilt klassevis, selv om børn er jo børn. Men jeg vil sige, at vi har gået med livrem og seler.

For de øvrige elever fortsætter skoledagen som hidtil, men naturligvis med ekstra årvågenhed omkring symptomer og lignende.

Flere skoler i Ringsted Kommune har oplevet smittetilfælde den seneste tid.

Torsdag i sidste uge blev en lærer på Ådalskolen testet positiv.

Fredag var det en elev på Byskovskole, der var smittet med coronavirus, hvilket sendte en hel 9. klasses årgang hjem i tre dage.

arrow Smitte har spredt sig på skole - Alle elever er sendt hjem
27. oktober 2020 kl. 09:50 Opdateret: kl. 09:50
arrow Flere ansatte på behandlingshjem er smittet med corona
14. oktober 2020 kl. 11:31 Opdateret: kl. 11:31
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk