14. december 2017
Jacob Dinesen gav sig fuldt ud under koncerten. Undervejs blev det også til en dans ud blandt publikum. Foto: Jakob Fønss
gallery icon

Se billedserie

Jacob Dinesen gav sig fuldt ud under koncerten. Undervejs blev det også til en dans ud blandt publikum. Foto: Jakob Fønss
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fremragende koncert med Jacob Dinesen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fremragende koncert med Jacob Dinesen
Ringsted - 05. august 2017 kl. 19:21
Af Jakob Fønss
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Er I klar til noget rockmusik? Fedt så kører vi - en to tre...

arrow Læs også: Genhøret med Boney M blev en særpræget oplevelse

Ordene kommer fra Jacob Dinesen, da han lørdag eftermiddag indtager scenen i Reaktoren på Ringsted Festival. Og den veloplagte sanger og bandet holder i den grad, hvad de lover fra koncertens start.

Med sin karakteristiske dybe, mørke og kraftfulde stemme lyder Jacob Dinesen undervejs i koncerten både lidt som Bruce Springsteen og har siden med et tvist af Leonard Cohen, inden man overgiver sig og bare konkluderer, at han i bund og grund bare lyder som sig selv. En af den unge fremadstormende musikers store kvaliteter er nemlig, at hans stemme har sin helt egen velsmurte lyd.

Gennem hele koncerten bliver han bakket fornemt op af sit velspillende band bestående af Jens Pilgaard på bas, Jonas Sandbjerg Hansen på trommer og guitarist Rasmus Rydahl, der brillerer med flere soloer undervejs i den fornemme koncert.

- Havde jeg vidst, det blev så varmt, havde jeg taget t-shirt på, siger Dinesen, da han lægger sin læderjakke og står i sin sorte langærmede skjorte efter de første fire numre.

Han har spillet sig varm og fået skabt en god stemning blandt det forventningsfulde publikum i Reaktoren.

- Det er utroligt, som vi fire jyder altid bliver taget godt imod herovre på Sjælland. Her spiller vi altid de bedste koncerter, og jeg har på fornemmelsen, at det her bliver endnu en af de gode oplevelser. Hvis I er klar på det - er i det?, råber Jacob Dinesen til publikum, der straks er klar med et massivt jaaaa!

Igen får 21-årige Dinesen fra Tønder ret. Det bliver en minderig koncert, der på fornem vis kulminerer i den sidste halvdel af koncerten.

Efter hyldestsangen til vores hjemvendte veteraner, »Count The Ways«, der bliver afrundet med en fed vokal energiudladning og et fortjent øredøvende bifald fra publikum, lover Jacob Dinesen, at det er tid en sang, der kan danses til.

Han går selv forrest med dansetrinene, da han midt i sangen hopper ned blandt publikum og danser sig gennem Reaktoren, inden han vender tilbage til scenen. Her hiver han en mundharmonika ud af sin inderlomme og fyrer en solo af som afslutning på nummeret. Det lyder storartet, og publikum er helt oppe at køre.

Den fremragende koncert bliver afsluttet med en rutinepræget udgave af den lovende musikers hidtil største hit »Roll With Me«. Herefter følger en kort pause med taktfast klappen fra det begejstrede publikum, inden hovedpersonen vender tilbage for at afrunde koncerten med en smuk akustisk ballade, som han indleder med en lækker intro på sin akustiske guitar.

Tak for oplevelsen.

arrow Ringsted Festival overvandt regnen
07. august 2017 kl. 13:17 Opdateret: kl. 15:07
arrow Fællessang med Runrig
06. august 2017 kl. 12:20 Opdateret: kl. 08:31
arrow Billedserie fra tredje dag på Ringsted Festival
06. august 2017 kl. 00:25 Opdateret: kl. 00:38
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk