23. oktober 2018
Der skal kigges på trafiksikkerheden på Gyrstingevej.
Der skal kigges på trafiksikkerheden på Gyrstingevej.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsinket råd bremser for trafikplanen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsinket råd bremser for trafikplanen
Opdateret 13. juni 2018 kl. 09:53
Ringsted - 13. juni 2018 kl. 06:29
Af Hans-Henrik Lærke
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den gode nyhed er, at Trafikhandlingsplan 2017 er færdig. Den dårlige nyhed er, at den ikke kan udføres.

- Det er Trafiksikkerhedsrådet, der indstiller til Klima- og Miljøudvalget, hvilke projekter de foreslår, vi prioriterer og får udført i de kommende år. Det nye Trafiksikkerhedsråd er stadig ikke etableret, fortalte Torben Lollike (Radikale), formand i Klima- og Miljøudvalget, på gårsdagns byrådsmøde. Han kunne dog forsikre, at administrationen er i gang med at kontakte de relevante parter.

Den ringe timing brød Benny Christensen (A) sig ikke om.

- Det burde i virkeligheden være nedsat allerede nu. For hvis vi skal prioritere, så er der masser at tage fat på, sagde han og viftede med trafikhandlingsplanen.

- Vi er altså snart i 2019. Inden vi får prioriteret og kommer i gang, er vi nået så langt, fastslog han.

Spørgsmålet er, om det manglende råd har nogen praktisk betydning. Byrådet bevilligede i februar 2017, at pengene i Trafiksikkerhedspuljen for 2018 skulle flyttes til helhedsplanen for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade.

- Den beslutning betyder, at der ikke er penge til trafiksikkerhedsarbejdet i 2018. Arbejdet med den nye plan kan med andre ord først gå i gang i 2019, kunne Torben Lollike berette i byrådssalen.

En trafikindsats er dog undtaget de kedelige økonomiske udsigter. Det drejer sig om Gyrstingevej, der med rette kan betragtes som en af Ringsted Kommunes farligste veje. Den vil derfor blive prioriteret.

- Det er vigtigt vi får set specifikt og skarpere på Gyrstingevej. Det er to år siden, vi havde to trafikdrab derude på meget kort tid. Vi bestilte dengang en trafiksikkerhedsrapport og fik 25 forskellige tiltag, som man anbefalede blev foretaget, sagde Klaus Hansen (V).

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk