23. juni 2021
Sneslev Forsamlingshus er et af de vigtige lokale samlingssteder i Ringsted Kommunes landområder. Foto: Kim Rasmussen
Sneslev Forsamlingshus er et af de vigtige lokale samlingssteder i Ringsted Kommunes landområder. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsamlingshuse i opråb til kommune: Vi er en stor ting i en landsby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsamlingshuse i opråb til kommune: Vi er en stor ting i en landsby
Ringsted - 10. maj 2021 kl. 14:16
Af Nikolaj Kennov Rasmussen

- En ekstraordinær situation kræver ekstraordinær handling.

Sådan lyder opråbet fra landområdernes ildestedte forsamlingshuse, efter Kultur- og Fritidsudvalget i april nedstemte forslaget om at prioritere dem i en kommende corona-hjælpepakke og i stedet henviste til kommunale puljer og statslige hjælpepakker.

Brevet blev sendt til Byrådet i sidste uge efter et møde mellem repræsentanter fra syv forsamlingshuse i Landsbyhuset i Gyrstinge, og stiller skarpt på behovet for ekstra økonomisk hjælp og prioritering af dem og landsbyfællesskaberne i en svær tid.

- Mange fester er blevet aflyst under lock down, og forsamlingshusene i Ringsted har vist samfundssind ved at tilbagebetale reservationsgebyret, hvilket normalt ikke er en mulighed, skriver forsamlingshusene, der har opgjort det samlede tab til 804.769 kroner alene i faste udgifter.

Højt mørketal

De økonomiske tab beløber sig måske endda til mere, hvis man også tæller potentielle bookinger og arrangementer med, ifølge forsamlinghusene.

- Ingen ved, hvor mange bookinger, der kunne have været, så der er også et mørketal.

Forsamlingshusenes fastslår, at de ikke kan få meget hjælp igennem de statslige hjælpepakker.

Vigersted Forsamlingshus. Foto: Jens Wollesen

Noget, som Kultur- og Fritidsudvalget ellers henviste til med undtagelse af udvalgsmedlem Andreas Karlsen (kons.), der mente, at man burde prioritere dem i den kommunale corona-hjælpepakke, der skal forhandles på plads i maj.

Medunderskrivere
  • Erik Andreas Christiansen, formand for Bringstrup Forsamlingshus
  • Steen Mortensen, repræsentant for Landsbyhuset i Gyrstinge
  • Thomas Filtenborg, formand for Haraldsted Forsamlingshus
  • Bente Frydendal Jensen, formand for Sneslev Forsamlingshus.
  • Ann Brodersen, formand for Tvindelstrup Forsamlingshus
  • Henrik Landin Weber Pedersen, formand for Vetterslev-Høm Forsamlingshus
  • Anders Piil, Formand for Støtteforeningen for Vigersted Forsamlingshus

- De statslige puljer rummer ikke mulighed for at støtte faste udgifter på under 4.000 kroner om måneden. Da der stort set ikke har været aktiviteter i husene, er udgifterne ikke store nok. Dækning af indtægtstab gælder kun for en vis procentdel og kræver i øvrigt en revisorpåtegning, som også koster, skriver forsamlingshusene, der heller ikke kan benytte sig af kommunale puljer, som f.eks. helhedsplanspuljen.

- Den kommer sjældent i brug over for forsamlingshuse af frygt for at være konkurrenceforvridende ifølge Kommunalfuldmagten, skriver de.

Flere kommuner støtter

Når forsamlingshusene har samlet sig i et fælles opråb, er det også, fordi de skæver til andre kommuner.

- Vi er vidende om, at der i flere og flere kommuner rundt om i landet bliver lavet ekstraordinære støttepuljer. Beløb, som skulle være brugt til andre formål, kan søges af forsamlingshusene, idet de oprindelige formål heller ikke kunne gennemføres, skriver forsamligshusene.

Først og fremmest har de dog samlet sig, fordi alle forsamlingshuse danner ramme om lokale fællesskaber af forskellig art og derfor er vigtige at prioritere.

- Vi kan gå så vidt som at sige, at lukningen af et hus giver langt færre fællesskaber. Et forsamlingshus er måske en lille ting i en storkommune, men en stor ting i en landsby.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk